Interview med Caroline-Marie Vandt Madsen

Hvorfor skal vi være ude? Når Caroline-Marie Vandt Madsen, som er leder af Natur til et godt liv – Laboratoriet, bliver spurgt om det, stiger hendes puls altid lige lidt. 

”Så stiller jeg modspørgsmålet: Hvorfor skal vi være inde? Jeg har beskæftiget mig med natur og unge på kanten i ti år, og det kan stadig undre mig, hvorfor så stor en del af unges liv skal foregå i små, hvide, lukkede lokaler. Man kunne også spørge: Hvad er det for en livsmestring, der kommer ud af at være indendørs,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen. 

Natur til et godt liv – Laboratoriet har siden 2019 i tæt samspil med partnere i kommuner og organisationer systematisk arbejdet på at udvikle og afprøve metoden naturintegreret socialt arbejde (NISA). Her kobler engagerede fagprofessionelle naturen med deres socialfaglige og terapeutiske praksis. 

”Vi kan se, at naturintegreret socialt arbejde er en fleksibel og effektiv metode. NISA kan bruges i næsten alt socialt arbejde og til en lang række målgrupper. Det virker for mange forskellige unge med en lang række forskellige udfordringer. Derfor er der et stort potentiale i at udbrede metoden til endnu flere,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen og pointerer, at både de fagprofessionelle og deres ledelse har en nøglerolle: 

”Der er et vildt momentum i at arbejde i naturen. Men det er ikke sådan, at hvis vi bare tager ud og sejler i kano i naturen, så får vi det bedre. Naturmøderne skal faciliteres på en kvalificeret måde. Og der skal arbejdes på det i hele organisationen – også i ledelsen.” 

Caroline-Marie Vandt Madsen oplever færre og færre fordomme og mindre skepsis over at koble natur og socialt arbejde.  

”Før har jeg ofte oplevet, at det at lave socialt arbejde i naturen ikke er blevet taget lige så seriøst som socialt arbejde, der foregår indendørs. Dén opfattelse er ved at flytte sig. Vi oplever mindre modstand og mere taletid. Og med god grund, synes vi jo selv. For vi mener, at vi har nogle af brikkerne til at løse det vilde problem det er, at så mange unge mistrives og står uden for job og uddannelse,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen. 

Der er dog fortsat nogle strukturelle barrierer, regler og kulturer i systemerne, som kan gøre det vanskeligt at lave naturintegreret socialt arbejde.  

”Det kan for eksempel være kommunale regler og lovgivning, som helt konkret spænder ben for at transportere de unge ud i naturen eller som forhindrer at unge og fagprofessionelle kan opholde sig i længere tid i naturen,” forklarer Caroline-Marie Vandt Madsen. 

De systemiske barrierer vil Natur til et godt liv – Laboratoriet være med til at kortlægge – og arbejde målrettet på at komme til livs. 

Natur til et godt liv – Laboratoriet er lige nu ved at udvikle en række grundprincipper og konkrete eksempler, som skal gøre det lettere for fagprofessionelle i kommuner, organisationer og på uddannelsesinstitutioner selv at komme i gang med at arbejde med NISA. 

”Målet er at gøre vores metode mere tilgængelig, så andre også kan bære den videre ud i verden. I Natur til et godt liv – Laboratoriet skal vi sammen med vores samarbejdspartnere udvikle feltet, afprøve ideer og skabe nye muligheder. Og så kan vi forhåbentlig være med til at skabe rammer og mobilisere samarbejdspartnere til at udbrede det naturintegrerede sociale arbejde sammen med os,” forklarer hun.  

Natur til et godt liv – Laboratoriet vil nemlig gerne udbrede det naturintegrerede sociale arbejde i større skala og til en bredere målgruppe.  

”Vi vil gerne være med til at sætte dagsordenen på det her felt. Men Natur til et godt liv – Laboratoriet hverken kan eller skal udbrede naturintegreret socialt arbejde alene. Vi drømmer om at gøre en forskel sammen med andre. Det gør vi jo blandt andet gennem længerevarende samarbejder som for eksempel vores partnerskaber. Jeg vil gerne derhen, hvor NISA er en anerkendt og forankret metode i mange forskellige organisationer som et accepteret tilbud til unge på kanten,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen. 

For metoden tilføjer pædagogikken, didaktikken og behandlingen noget nyt og mere: 

”Der sker bare noget helt andet, når man kravler rundt med sin lærer, pædagog eller terapeut i et træ, end når man sidder over for hinanden i et lokale. Og som fagprofessionel kan du bruge fx træklatring til at arbejde med ét fokusområde til den ene ung og et andet fokusområde til en anden ung. Det giver nogle helt andre muligheder,” forklarer hun. 

Som fagprofessionel behøver du ikke være ekspert i naturen, hvis du gerne vil i gang med at bruge den i din praksis, tilføjer hun.  

“NISA skal ses som en tilføjelse til de metoder, du bruger og den faglighed, du har i forvejen. På vores hjemmeside kan du finde nogle af værktøjerne, hvis du selv vil i gang.”

Du kan finde værktøjerne her. 

Hvert år er Natur til et godt liv – Laboratoriet i kontakt med en lang række forskellige fagprofessionelle fra partnerkommuner og -organisationer. Det er for eksempel socialpædagoger, lærere, psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter foruden naturvejledere og friluftsvejledere, som er på kurser og workshops i naturintegreret socialt arbejde. Rigtig mange af dem udvikler deres praksis med afsæt i det naturintegrerede sociale arbejde. 

Natur til et godt liv – Laboratoriet samarbejder også med forskellige velfærdsuddannelser i mindre skala fx pædagoguddannelsen. Her ligger også et stort potentiale, der kan foldes ud, mener Caroline-Marie Vandt Madsen. 

”Vi har udviklet en metode, som kan være en løsning på mange unges mistrivsel. Det kunne vi godt tænke os, at en større målgruppe af fagprofessionelle fik kendskab til. Det kunne for eksempel ske ved, at man lærte om naturintegreret socialt arbejde på uddannelserne på professionshøjskolerne. Det vil vi i hvert fald meget gerne udvikle videre på,” siger hun.