Innovations-
processen

I Innovationsprocessen afprøver vi i Bikubenfonden sammen med unge, kommuner og NGO’er nye veje til at styrke anbragte unge i overgangen til voksenlivet.
Toggle text

Innovationsprocessen udvikler og afprøver bud på løsninger, der kan forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. Sammen med De Anbragtes Vilkår, Policy Lab og Dansk Design Center faciliterer vi en proces, der kan nyskabe og bidrage til systemisk forandring. Innovationsprocessen er et centralt greb, som vi anvender til at understøtte nyskabelse.

DE TRE KONCEPTER
Toggle text

Seks kommuner og civilsamfundsorganisationer har fundet sammen i tre partnerskaber om tre koncepter, hvor de fra 2023 og frem skal nyskabe overgangen mellem anbringelse og voksenliv.

Koncepterne er udarbejdet med afsæt i tre konkrete udfordringer for anbragte unge i overgangen til voksenlivet, som Bikubenfonden har udpeget i samarbejde med De Anbragtes Vilkår og Policy Lab:

  • Hvordan øger man chancen for, at de unges eksisterende relationer kan hjælpe dem i overgangen?
  • Hvordan kan overgangsstøtten tage højde for vigtigheden af, at de unge føler sig betydningsfulde for andre?
  • Hvordan kan man skabe et mere behovs- og ønskebaseret valg af boform?

Rødovre Kommune og Mentorbarns koncept består af aktiviteter, som identificerer og (gen)aktiverer perifere voksne i den unges liv til at blive en ressource for de unge i overgangen til eget hjem. Konceptet baserer sig på en investeringstankegang: Hvor kan en investering i (gen)aktivering af relationer tjene sig hjem i form af mindre behov for kommunal støtte i overgangen til eget hjem.

Egedal Kommune og Ungdommens Røde Kors’ koncept består af et gruppeforløb, hvor anbragte og ikke-anbragte unge bliver en ressource for hinanden i deres boligafklaring, i den praktiske boligjagt og i overgangen til eget hjem. Det indebærer også ændringer af kommunale procedurer og retningslinjer som i dag hindrer, at anbragte og ikke-anbragte unge kan gå ligestillet ind i boligprocessen.

Haderslev Kommune og PLAYs koncept vil sikre, at unge bevarer både deres identifikation med og tilknytning til deres opvækstkommune, selvom de anbringes i en anden kommune. Det er vigtigt, fordi størstedelen af de unge der anbringes uden for kommunen, vender tilbage til kommunen, når de flytter i eget hjem.

Jakob Schjørring
JAKOB SCHJØRRING
CHEF FOR DET SOCIALE OMRÅDE
+45 31 26 35 06
jasc@bikubenfonden.dk
Jakob Schjørring
JAKOB SCHJØRRING
Jakob er overordnet ansvarlig for Bikubenfondens arbejde med missioner og systemforandring på socialområdet.