Bygningsintegreret kunst på Thoravej 29

Minae Kim går med værket Dynamic Immobility i dialog med den mest spektakulære del af husets ombygning: trappen, som er skåret ud af de gamle betondæk og lagt på skrå, så den åbner huset og forbinder alle etager.   

Værket består af reb, trisser, håndtag og kroge, der er fastgjort til betonen. Minae Kim leger med en illusion om, at den store betontrappe kan hæves for at blive til det oprindelige loft igen, men i praksis er hejseværket funktionsløst.  

Minae Kim arbejder ofte med funktionalitet – eller manglen på samme. Hendes værker foregiver at sikre eller støtte de arkitektoniske strukturer og lader dermed fraværet af funktion og det paradoks, der ligger i illusionen, bane vej for andre muligheder. 

Foruden at vække beskuerens rumlige fantasi og pege på bygningens fortid og fremtid giver Dynamic Immobility anledning til, at vi stiller spørgsmål ved og funderer over alternativer til de eksisterende systemer, der omgiver os.

Ordsproget ”hvis væggene kunne tale” leger med tanken om, at en bygning har hukommelse og ligger inde med et væld af historier om mennesker og levet liv.  

I Santiago Mostys interaktive lydbaserede installation, Thora, nøjes væggene ikke blot med at huske. De responderer og interagerer også med husets gæster og beboere, og stiller tankevækkende spørgsmål om bygningens minder og fortid. Det kan være fodtrin på trappen, en sagte fløjten, en samtale på gangen, der vækker værket til live. Værket er i konstant forandring og skabes og genskabes dagligt i samspil med dem, der tilbringer tid i bygningen. 

Santiago Mostyn arbejder i sin kunstneriske praksis med film, installationer og performances, der ofte kredser om, hvordan den kollektive historie og den personlige hukommelse kan krydse hinanden. På Thoravej 29 er de visuelle spor fra tidligere tiders brug og bygningens funktionelle historie bevaret og blotlagt. Med Thora tilfører Mostyn et ekstra lag af sanselig viden – en ”akustisk skygge” - til historiefortællingen og genopliver den følelse af mystik, som ofte kan være fraværende i byggerier med rene flader af glas og beton.

Martine Syms' værk er en gulvcollage sammensat af otte individuelle værker fra kunstnerens Relax Your Jaw-serie. Den fulde serie består af 25 billeder på størrelse med et billboard, taget rundt om i verden. Her eksisterer flygtige øjeblikke side om side med fremtidsscenarier og skaber en åben fortælling. 

Syms' praksis bevæger sig mellem performance, fotografi, video og digital programmering. Hun arbejder ofte med temaer som identitet og repræsentation og bruger humor og satire til at sætte fokus på samfundsmæssige problemstillinger. Hendes fotografiske værker fremstår ofte dagbogsagtige, hvor fortællingerne er fragmenterede. Det udfordrer fotografiets repræsentative kraft og skubber til den synlighed og overvågning, som Syms’ identitet er underlagt i billederne. 

I Relax Your Jaw anvender Syms den æstetik, vi kender fra et privat fotoalbum, og kombinerer den med billboardmarkedsføring og fundne fotografier. Hun fletter dermed personlige fortællinger sammen med teori, kulturel hukommelse og fiktion. Det bliver til kraftfulde billeder, som gør det utydelige tydeligt.

Med værket Sustained Glass (Extracts) forholder den amerikanske kunstner Wu Tsang sig til arkitekten Søren Pihlmanns vision for transformationen af Thoravej 29, og hvordan den kommer til udtryk i den rige brug af transparente flader. 

Sustained Glass (Extracts) er skabt som et stedspecifikt værk til Thoravej 29 og er en del af en serie, hvor Tsang undersøger kunstværket som koncept – som noget man kan se og blive set igennem. I værket glider de ætsede tekster ind og ud mellem hinanden og fremstår mere eller mindre tydelige. Tsang bruger tekstens mange lag og blå nuancer i det mundblæste glas til at fremkalde det, hun kalder ”sprogets uigennemsigtighed”.  

Wu Tsang har en samskabende praksis og arbejder med forskellige oversættelser i krydsfeltet mellem sprog, medier og genrer. Hun bruger performance i sine interdisciplinære projekter – her er gentagelser og forskydninger helt centrale greb i processen, så hendes værker fortsætter med at være åbne. Grundteksten i Sustained Glass (Extracts)er skabt i samarbejde med den amerikanske forfatter Fred Moten og fungerer nærmest som et partitur for en række performances af Tsangs kollektiv Moved by the Motion. Gennem mange år har forskellige samarbejder tilført lag af ord og givet ’partituret’ nye notationer, så projektet igen og igen har taget nye former. I denne version - eller gentagelse - der er skabt til Thoravej 29, har Tsang samskabt en ny dansk oversættelse med den københavnske forfatter Mikas Lang.  

Med Sustained Glass (Extracts) indbyder Tsang til meditativ refleksion over bygningens brug af transparente flader og arkitekturens potentiale som et socialt rum og mødested.