Årsberetning 2022

Bikubenfonden har sine historiske rødder i sparekassebevægelsen. Den selvejende institution Sparekassen Bikuben blev oprettet i 1857 som reaktion på et behov for øget velfærd til den voksende arbejderklasse i København. Vores formue stammer oprindeligt fra Sparekassen Bikubens overgang til Sparekasse Aktieselskab i 1989. I dag investerer vi bredt i selskaber, aktier og obligationer samt kreditobligationer for at skabe afkast, der kan benyttes til fondens almennyttige formål.

I Bikubenfonden arbejder vi stadig ud fra sparekassens grundtanker om samfundsengagement, nytænkning og hjælp til selvhjælp. Vores formål er tredelt:

• Vi udøver finansiel virksomhed gennem investeringer
• Vi yder tilskud, lån eller på anden måde fremmer driften af danske håndværksvirksomheder og mindre industrivirksomheder
• Vi virker til gavn for almennyttige og velgørende formål efter bestyrelsens frie skøn

De fire værdier, som er retningsgivende for vores arbejde, er at være samarbejdende, nyskabende, risikovillige og langsigtede. På baggrund af de værdier stræber vi mod altid at være transparente, faciliterende, holdningsbaserede og værdiskabende.

De seneste år har vi som fond transformeret os fra at være en ansøgerdrevet fond til at være en fond, der arbejder med mange forskellige filantropiske virkemidler. Gennem alliancer, udviklingsforløb, fysiske faciliteter og ny viden skaber vi nye muligheder og forandring på de fokusområder, vi arbejder med.

Læs mere om Bikubenfondens virke her.

SOCIALOMRÅDET – VI VIL NYSKABE MULIGHEDER FOR UNGE PÅ KANTEN

På socialområdet arbejder vi for at nyskabe muligheder for unge på kanten mellem 13-30 år, så de kan mestre deres eget liv. Det gør vi gennem tre missioner: 1) At stoppe hjemløshed blandt unge, 2) At sikre anbragte unge støtte i overgangen mellem anbringelse og voksenliv og 3) At sikre at ingen ung står uden for job, uddannelse og stærke fællesskaber.

På tværs af vores tre missioner arbejder vi med at skabe systemiske forandringer. Derfor samarbejder vi på tværs af fagområder og sektorer – og altid med de unge i centrum - for at generere ny viden, teste nye løsninger, mobilisere aktører og sætte dagsordener.  På den måde tror vi på, at vi kan skabe de forandringer, der skal til for at nyskabe muligheder for unge på kanten.

Hjemløsekurven er knækket
I regi af Hjem til Alle alliancen arbejder vi for at stoppe hjemløshed blandt unge. Det har vi gjort siden 2013, og tre år senere var vi med til at etablere Hjem til Alle alliancen som en alliance, der nu har 20 partnere. Igennem alliancens levetid har vi advokeret for, at der er behov for at reformere det eksisterende hjemløsesystem, fordi en række strukturelle forhold fastholder problemet. Sammen med alliancen har vi arbejdet for at udbrede Housing First metoden, hvor en egnet bolig og god social støtte går hånd i hånd. I 2022 fik vi med VIVE’s hjemløsetælling syn for, at det nu for alvor er lykkedes at knække hjemløsekurven, som ellers har været stigende i mange år.

Tællingen viser, at hjemløsheden blandt de 18-29-årige, der tidligere trak statistikken op, er faldet med 18 procent. Det fald skyldes en målrettet indsats i nogle få kommuner. Her går partnere i Hjem Til Alle alliancen fra Aarhus og Odense foran. I de kommuner har man igennem en årrække arbejdet målrettet med Housing First metoden.  

Hjem til Alle alliancen er gennem et stærkt samspil mellem civilsamfund, det offentlige og private aktører lykkedes med at gøre op med fastlåste handle- og tankemønstre på hjemløseområdet. Alliancen viser os, at når vi går sammen, kan vi udnytte hinandens forskellige styrker og sikre fælles fodslag, når vi vil skabe systemiske forandringer.

I 2023 arbejder vi bl.a. videre sammen med Hjem til Alle alliancen om at fremme Housing First og at omsætte det nationale engagement fra Den nationale hjemløsestrategi fra 2021 til lokalt engagement. Sammen med alliancen skal vi arbejde for, at kommuner og lokale aktører i samarbejde omstiller lokale hjemløsesystemer til Housing First med bolig, støtte og fællesskab. Det skal vi bl.a. gøre sammen med en række kommuner og fonde i indsatsen Bedre løsninger til hjemløse unge.

Herudover skal vi sammen med Hjem til Alle alliancen og KBH+/Askovfonden blive klogere på, hvordan vi støtter hjemløse unge i at bo godt i nabofællesskaber med andre unge frem for at bygge særlige boliger til hjemløse unge. Det gør vi i Bo-Sammen indsatsen på vores kollegier i København og Odense, hvor 10% af værelserne er reserveret til unge i hjemløshed.

Læs om vores arbejde med Hjem til alle Alliancen og Housing First her.

Ny viden og innovationsproces skal styrke anbragte unges overgang til voksenlivet
Vi fortsatte også vores arbejde med at styrke anbragte unges overgang fra anbringelse til eget hjem. Det gjorde vi både i regi af Policy Lab, og så igangsatte vi en ny innovationsproces, der skal udvikle og afprøve nye løsninger i samarbejde mellem kommuner og NGO’er.

I Policy Lab tilvejebragte vi sammen med PwC i foråret ny viden om anbragte unge og efterværn. Det gjorde vi med undersøgelsen Unges vej ind i voksenlivet. Undersøgelsen viser, at 1 ud af 3 anbragte unge ingen hjælp får i efterværnet, når de fylder 18 år, og at støtten er kortvarig for de unge, som får den. Samtidig dokumenterer analysen, at det betaler sig at investere i efterværnet – ikke kun menneskeligt, men også økonomisk. Vi lancerede undersøgelsen på et summit under overskriften ”18 og alene”, hvor en række beslutningstagere og aktører på feltet var mødt op for at diskutere handling og nye finansieringsveje med udgangspunkt i rapportens resultater.

Visionen for Policy Lab er at skabe bedre strukturelle rammer, bidrage med udvikling af praksis og ikke mindst identificere forhold, der har betydning for anbragte unges overgang, men som mangler en løsning. I foråret igangsatte vi på baggrund af en række forhold identificeret af De Anbragtes Vilkår og Policy Lab en ny innovationsproces. Den skal give forslag til konkrete løsninger, der kan sikre anbragte en bedre støtte. I innovationsprocessen har vi særligt fokus på at inddrage de unges erfaringer, at koble lokale aktører med de nationale aktører i Policy Lab og at matche deltagerne i teams af kommuner og ngo’er. I teams har fem kommuner, fire ngo’er og tidligere anbragte unge samarbejdet om at identificere nyskabende bud på, hvordan man styrker anbragte unges overgang til voksenlivet.

I 2023 arbejder vi videre med næste fase i innovationsprocessen, hvor tre teams af en kommune og en NGO skal afprøve og udvikle deres nyskabende koncepter i et toårigt forløb i tæt samarbejde med os. I Policy Lab vil vi støtte op om at sikre en radikal nytænkning af efterværnet, som et bredt flertal af folketingets partier blev enige om med Barnets Lov. Det vil vi bl.a. gøre gennem debatter og en mobilisering af feltet.

Læs om:
Policy Lab her
Innovationsprocessen her

En Vej til Alle mobiliserede aktører om indspil til Reformkommissionen
I Danmark står knap 45.000 unge mellem 15 og 24 år på kanten af fællesskabet uden job eller uddannelse. Sådan har det været i årtier trods talrige reformer. Og det har store konsekvenser både for den enkelte ung og for samfundet. Med ambitionen om at mobilisere nøgleaktører på tværs af civilsamfund, erhvervsliv og den offentlige sektor tog vi sammen med en række aktører i foråret initiativ til koalitionen En Vej til Alle. Med koalitionen vil vi sætte spot på det, der virker, skabe engagement og ejerskab hos beslutningstagere og centrale aktører og ikke mindst finde nye veje i tæt samspil med de unge selv.

Første skridt i partnerskabet var at levere et indspil til Reformkommissionen med centrale anbefalinger til innovative løsninger, der kan sikre, at unge, der står uden for uddannelse, job og fællesskaber, finder deres egen vej. Koalitionen mener, at der grundlæggende er behov for en omstilling af systemet, der kalder på handling fra både offentlige, private og civilsamfundsaktører. Gennem møder og debatter har En Vej til Alle i 2022 været i tæt dialog med Reformkommissionen og bragt unge erfaringseksperters stemmer til bordet. Vores arbejde med En Vej til Alle har vist os, hvordan en samlet indsats blandt vigtige aktører på området kan åbne døre og bane vej til dialog og samarbejde.

I 2023 ser vi frem til at se Reformkommissionens reformudspil og sammen med koalitionen arbejde videre med debatter, søsætning af en forandringskoalition, eksperimenter og læringsfællesskaber, der kan bane vejen for, at ingen ung i Danmark i fremtiden kobles af samfundets fællesskaber.

Læs om En Vej til Alle her

KUNSTOMRÅDET - VI VIL NYSKABE MULIGHEDER FOR AKTUEL SCENE- OG BILLEDKUNST

På kunstområdet arbejder vi ud fra en stærk overbevisning om kunstens betydning. Vi ønsker at bakke op om den idérigdom og kvalitet, der findes på kunstscenen, skabe rum for eksperimenter og nytænkning og bane vejen for kunstnerisk udvikling inden for aktuel billed- og scenekunst. Det gør vi gennem fire spor:

1. Udvikling af kunstinstitutioner
2. At stimulere politisk samtale om kunstens betydning
3. Udvikling af kunst og kunstnere
4. At stimulere videndeling og debat blandt kunstnere og kunstinstitutioner

Tre nye programmer skal understøtte kunstinstitutioners udvikling
Med en ambition om at give tid, rådgivning og økonomi til, at scene- og billedkunstinstitutioner kan udvikle sig og indfri deres potentialer, implementerede vi i 2022 tre nye formater: Dialog:Koncept:Udvikling, Task Force og Strategiske Partnerskaber.

Med lanceringen af de tre formater valgte vi også at lukke vores halvårlige ansøgningsrunder og dermed også en af vores sidste ansøgerdrevne indsatser på vores fokusområder. Det gjorde vi på baggrund af vores mangeårige samarbejde med kunstfeltet. Her har vi erfaret, at hvis vi vil opfylde vores mission om at udvikle kunstinstitutioner, er dialog, engagement og videndeling en mere givende måde at bakke op på frem for gennem skriftlige ansøgninger og økonomisk støtte alene.

Med de tre formater arbejder vi på forskellig vis med udvikling. Dialog:Koncept:Udvikling er skabt til at teste og udvikle nyskabende ideer, strukturer og arbejdsformer gennem dialog med vores udviklingspartnere på kunstområdet.

På den måde giver vi scene- og billedkunst institutioner mulighed for at opsøge os på en gennemskuelig måde og dele kunstneriske visioner og ønsker til organisatorisk udvikling. Indsatsen kan lede til kortere udviklingsforløb, der i enkelte tilfælde kan føre til et fortsat samarbejde om længerevarende udviklingsforløb i vores Task Force program og potentielt til et flerårigt Strategisk Partnerskab. Begge programmers formål er over hhv. kortere og længere perioder på op til 10 år at udvikle og styrke strategisk udvikling. Task Force programmet driver vi sammen med Nordisk Kulturfond.

I 2022 indgik vi Task Force samarbejder med teatret Bora Bora og Nuuk Kunstmuseum. Vi afsluttede også Task Force forløb med performancegruppen Sisters Hope og den feministiske udstillingsplatform Ariel. Vi indgik også vores første strategiske partnerskab med teaterkompagniet Fix & Foxy. Syv kunstinstitutioner modtog støtte gennem Dialog:Koncept:Udvikling.

I 2023 ser vi frem til at indgå vores næste strategiske partnerskab i samarbejde med SMK Fridays. Vi vil også indgå 1-2 nye Task Force forløb. Vi evaluerer løbende Dialog:Koncept:Udvikling, hvor vi forventer cirka 20 forløb i 2023.

Læs om:
Dialog:Koncept:Udvikling her
Task Force og Strategiske Partnerskaber her

Undersøgelser af kunstens betydning igangsatte politisk samtale på tværs af aktører
For at stimulere og styrke den politiske samtale om kunstens betydning lancerede vi i foråret to rapporter: Scenekunstens Betydning og Billedkunstens Betydning. Undersøgelserne tager udgangspunkt i, hvad kunst betyder for de mennesker, der oplever den. De viser bl.a., at kunsten kan give os nye erkendelser eller udvide vores horisont i forhold til samfundsmæssige eller etiske forhold og være en ventil for vores følelser og give rum for fordybelse og refleksion.

Med indsatsen fulgte også et læringsforløb og et nyt metodeværktøj, som kulturforvaltninger og kunstinstitutioner kan benytte til at undersøge kunstens betydning for borgere. Ved at nuancere samtalen om kunstens betydning til at handle om mere og andet end kvantitative data såsom aktivitetsniveau, antal gæster og publikummer samt økonomi, er vores ambition at medvirke til, at styringsrelationen mellem myndigheder og kunstinstitutioner forbedres.

For at skabe kendskab til metoden og aktivere rapporterne har vi deltaget i dialoger med centrale lokale og nationale aktører - såsom politikere, embedsfolk, organisationer og institutionsledere fra kunstmiljøet. Vi har oplevet stor interesse for metoden som et givende redskab for kommunerne i deres arbejde med at sætte gang i samtalen med borgerne om kunstens betydning og at omsætte de nye indsigter i praksis – fx til udvikling af nye kunststrategier eller ændringer i den administrative praksis.

Et andet bidrag til at stimulere samtalen mellem politikere og aktører på kunstområdet er vores samarbejde med Kunsthal Charlottenborg om Charlottenborgs Kaffeklub. Her afholdt vi bl.a. et kulturpolitisk topmøde under Folketingsvalget. Her mødtes nogle af Danmarks toneangivende kunstnere og kunstinstitutioner med politikere på valg til Folketinget til en samtale om, hvilken rolle kunsten kan spille i fremtidens Danmark.

Vi relancerede også filmserien Kunsten har ordet, der inviterer en række ledende politikere til at møde kunstnerne bag et værk på Christiansborg, med en film med daværende kulturminister Ane Halsbo og Malene Landgreen. Med filmen er alle partier i Folketinget nu repræsenteret i filmserien om, hvad mødet med kunsten gør ved os.

I 2023 vil vi samle endnu flere kræfter om at udbrede bevægelsen om kunstens betydning. Vi vil udbrede de nye indsigter, udvikle metoden og fortsat styrke samtalen mellem kommuner og kunstinstitutioner. Vi ser også frem til at fortsætte samarbejdet med Kunsthal Charlottenborg ved to kaffeklubber i 2023, hvor vi forstætter med at samle kunstnere, kunstinstitutioner og politikere til åbne og konstruktive samtaler om visionerne for fremtidens kulturpolitik og kunstneriske dannelse.

Læs om:
Kunstens Betydning her
Charlottenborg Kaffeklub her
Kunsten har ordet her

Art Hub Copenhagen overtog atelierprogram og søsatte nye initiativer for yngre billedkunstnere
Vores arbejde med udvikling af kunstnere sker primært gennem de platforme og institutioner, vi samarbejder med; Udviklingsplatformen for Scenekunst, HAUT, Skitse og Art Hub Copenhagen.

I 2022 overgik det atelierprogram, som vi initierede i 2015 og siden har drevet, til Art Hub Copenhagen. Programmet hedder nu Residency To Go og foregår i kunstnernes egne atelierer. Programmet skal understøtte yngre billedkunstnere over hele landet i deres praksis og udvikling i forhold til både den danske og internationale kunstscene. Atelierprogrammet var blot et af mange Art Hub Copenhagen initiativer, der i 2022 støttede yngre billedkunstnere. Art Hub Copenhagen udgav også en række kunstpublikationer i samarbejde med yngre billedkunstnere, lancerede en filmklub, afholdt debatarrangementer og indgik seks nye partnerskaber med bl.a. Vega Arts og Viborg Kunsthal.

I 2023 ser vi bl.a. frem til at følge Udviklingsplatformen for Scenekunsts nye europæiske residencysamarbejde med fokus på diversitet i scenekunsten. Art Hub Copenhagen udfolder også et nyt residencysamarbejde med det flamske kulturministerium og fortsætter udviklingen af sporet Art & Research, som vi ser frem til at følge.

Læs om vores arbejde med:
Art Hub Copenhagen her
Udviklingsplatformen for Scenekunst her
HAUT her
Skitse her

Kunstsalon Vision og Artistic Practice styrkede videndeling om kunstnerisk praksis
Gennem Kunstsalon Vision og vores Artistic Practice program har vi bakket stærke kunstnere op i at dele viden om deres praksis.

Ved Kunstsalon Vision tager kunstnerne styringen og skaber faglig debat og indblik i nyskabende kunstnerisk praksis. I 2022 afholdt vi otte saloner.

I vores Artistic Practice indsats styrker og løfter vi talentfulde kunstneres synlighed i deres videre karriere gennem en interviewsalon, et filmportræt og et samarbejde om henvendelse til nationale eller internationale samarbejdspartnere. I 2022 lancerede vi seks Artistic Practice portrætter af lovende billed- eller scenekunstnere.

I 2023 vil den del af vores Artistic Practice program, som vedrører billedkunstnere overgå til Art Hub Copenhagen. Fremover vil det primært være i samarbejde med dem, at vi udfører vores arbejde med udvikling af den enkelte billedkunstner. I 2023 planlægger vi 11 Kunstsalon Vision. Her tager bl.a. Rune Bosse, Jenna Sutela og Ida Grarup styringen og giver et indblik i deres kunstneriske praksis. Vi lancerer også et nyt format PRISME i vores community på Enigheden i Nordvest. Med PRISME har vi samlet kunsten og det sociale område i en fremtidsvisionær dialog, fordi vi tror på, at mødet mellem kunsten, det sociale, sproget og filosofien kan hjælpe os til at forestille os en anden verden.

Læs om:
Kunstsalon Vision her
Artistic Practice her

VI VIL VÆRE KATALYSATOR FOR SYSTEMISK FORANDRING

En central del af vores strategi er at arbejde med systemforandring, og vi arbejder målrettet med at skærpe vores tilgang til arbejdet for at indfri vores fulde potentiale. Det gør vi i tæt samarbejde med vores bestyrelse, vores filantropiske teams og eksterne samarbejdspartnere.

For at skabe bedre forudsætninger for arbejdet med systemforandring i Danmark forlængede vi i 2022 samarbejdet med og finansieringen af Akademiet for Social Innovation, der har som formål at bidrage til, at vi som samfund skaber løsninger på sociale og samfundsmæssige problemer og behov gennem social innovation. Vi valgte også at forsætte vores finansiering af mediet Impact Insider. Mediet arbejder for at skabe positiv forandring ved at bidrage med viden, der kan hjælpe virksomheder, nonprofit-organisationer og myndigheder med at løse komplekse samfundsproblemer. Fælles for vores samarbejde med Akademiet for Social Innovation og Impact Insider er, at de begge arbejder med muliggørende infrastruktur for at hjælpe systemiske forandringer på vej. Det er også vores fokus i vores arbejde med Kunstens Betydning.

Her går vi med viden og en ny metode til at forstå kunstens betydning for dem, der oplever den, i dialog med kommuner, kunstinstitutioner og politikere. Det gør vi for at skabe et nyt sprog om kunstens betydning og understøtte en mere nuanceret samtale om kunstens rolle i vores samfund. Med metoden og det nye sprog bringes viden fra borgere via kunstinstitutioner og kulturforvaltninger tilbage til de politikere, der beslutter kulturlivets rammer i kommunerne.

Vi har også rettet blikket mod os selv som fond og den rolle, vi vil spille i at være med til at katalysere fokus på systemisk forandring blandt fonde. Derfor tog vi i 2022 sammen med Trygfonden initiativ til at skabe et læringscommunity blandt danske fonde, som arbejder med systemiske forandringer. Formålet er at sikre videndeling på tværs, udvide vores horisont for hvad der er muligt og styrke den praktiske viden og erfaring med at arbejde med systemforandring.

I 2023 fortsætter vi med at skærpe vores arbejde med at udvikle vores tilgang til at skabe systemiske forandringer. Det gør vi dels gennem et internt udviklingsarbejde, hvor vi i fonden skal blive klogere på, hvordan vi kan arbejde med at skabe forandringer, og hvor der er synergier på tværs af vores tilgange på social- og kunstområdet. Vi vil også bringe samtalen om og læringer med systemforandring ind i europæisk fondsregi. Det gør vi gennem Philea, Philantropy Europe Association, hvor vi sammen med en række andre fonde vidensudveksler, lærer af hinanden og bringer vores erfaringer i spil.

INSPIRATION OG NYTÆNKNING PÅ THORAVEJ 29

I begyndelsen af 2022 flyttede vi til et midlertidigt lejemål i Enigheden i København NV, indtil vores bygning på Thoravej 29 er klar til indflytning. Med Thoravej 29 har vi taget initiativ til at bygge de optimale rammer for inspiration og nytænkning, og vores intention er at skabe et sted, der emmer af energi og virketrang. Bygningen kommer i fremtiden til at huse et community af ambitiøse mennesker fra særligt socialområdet og kunstfeltet, men også andre fagområder. Det community har vi i løbet af året arbejdet med at udvikle fundamentet for. I slutningen af 2022 blev foreningen Thoravej 29 stiftet, og der blev ansat en Community Manager, der skal varetage driften af communitiet i tæt dialog med foreningens bestyrelse.

Med flytningen til Enigheden har vi budt velkommen til de første communitymedlemmer. Sammen skal vi afprøve, hvilke aktiviteter og events, digitale platforme og former for indretning, der kan føre til videndeling, inspiration og nye samarbejder, inden vi flytter til Thoravej 29. Bygningen på Thoravej 29 skal igennem en større transformation for at blive det centrum for inspiration og nytænkning, vi drømmer om. Det har Pihlmann Architects, entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S og ABC Rådgivende Ingeniører gjort forberedelser til i 2022.

I 2023 fortsætter vi arbejdet med at udforske rammerne for communitiet. Vi skal også rekruttere flere medlemmer, opbygge et communityteam og styrke kommunikation og branding. Vi forventer at kunne rykke ind sammen med resten af communitiet på Thoravej 29 i anden halvdel af 2024.

Læs om Thoravej 29 her.

Bikubenfondens bestyrelse                        

Bestyrelsen udgøres af seks medlemmer, der varetager den overordnede ledelse af fonden ud fra principperne om god fondsledelse. Bestyrelsen bestod i 2022 af formand Niels Smedegaard, næstformand Thomas Hofman-Bang og bestyrelsesmedlemmer Louise Gade, Dorrit Vanglo, Marie Nipper og Mads Roke Clausen.

I 2022 var næstformand Thomas Hofman-Bang og bestyrelsesmedlemmer Mads Roke Clausen, Marie Nipper og Louise Gade på valg. De blev genvalgt for en valgperiode på to år, der udløber i 2024.

Bestyrelsens medlemmer vælges af bestyrelsen ved simpelt flertal for to år ad gangen. Medlemmer af bestyrelsen kan genvælges fem gange og dermed sidde i bestyrelsen i op til 12 år i alt. Medlemmerne vælger selv deres formand og kan vælge en næstformand. Bestyrelsesmedlemmer skal afgå som bestyrelsesmedlem senest den 1. maj i det år, de fylder 70 år.

Udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer gennemføres ud fra en grundig rekrutteringsproces, med uvildig ekstern assistance. Processen tager udgangspunkt i, at der skal være de nødvendige kompetencer i bestyrelsen inden for ledelse, investering, erhvervsdrift, kunst og sociale forhold.

Bestyrelsesmedlemmer modtager for det løbende bestyrelsesarbejde et fast grundhonorar på 200.000 kr. årligt. Formanden modtager tre gange grundhonoraret og næstformanden to gange grundhonoraret. Ingen bestyrelsesmedlemmer modtager herudover ekstra honorar fra Bikubenfonden.

Bestyrelsen afholdt i 2022 seks bestyrelsesmøder, herunder et strategiseminar. Formandskabet afholdt formøder med direktionen forud for alle bestyrelsesmøder.

Fokus på bæredygtighed ligger i Bikubenfonden som en naturlig del af at bedrive filantropi. Vi er bevidste om at agere hensigtsmæssigt og bæredygtigt i forhold til både miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse. I 2022 har vi arbejdet med at systematisere vores arbejde omkring ESG.

Gennem en screening fik vi kortlagt vores koncern med henblik på at skabe et bedre overblik, blive mere transparente og gå mere systematisk til værks i forhold til at skabe forbedringer. Fokus i screeningen var at udpege de væsentligste aftryk i forhold til miljø og klima (E)​, arbejdsmiljø og positive sociale aftryk​ (S), samt måden vi leder vores virke på (G) og på den baggrund lave en prioritering.

Bikubenfonden ejer en række aktiver og datterselskaber, som vi driver med forskellige mål for øje:
aktiver til investeringsmæssig disposition og aktiver til fondsformål. 

Bikubenfondens finansielle strategi er det økonomiske fundament under vores filantropiske arbejde. Siden 2004 har vi haft en langsigtet investeringsstrategi. Det har vi bl.a., fordi vi har erfaret, at vi med strategien kan opnå et relativt højere afkast, end det ville være muligt ved en mere traditionel investeringsstrategi. Desuden er den langsigtede tilgang med til at sikre os en mere stabil udvikling i vores afkast, og den spiller dermed godt sammen med vores bevillinger, der ofte strækker sig over flere år.