Undersøgelser og monitorering

Områder med vildskov i Svanninge Bjerge har stort potentiale for svampediversitet, viser denne rapport. 

Det vurderes i rapporten, at områderne Stensgaard Skov og Høbbet har potentiale for at udvikle en høj svampediversitet ved udlægning til vildskov, men med en længere tidshorisont end Knagelbjerg Skov, som tidligere er udlagt til vildskov. 

Den lange tidshorisont skyldes blandt andet, at de nyligt omlagte områder primært består af yngre skov.

Svampe trives generelt bedst i områder med ældre skov, som det er tilfældet i den nordlige del af Stensgaard Skov, hvor der allerede er forskellige biotoper for mange svampearter. For at fremskynde processen i områderne med yngre skov, skal der bl.a. tyndes for skabe lysninger. 

I undersøgelsen er der registreret tre svampegrupper: 1) arter der danner mykorrhiza, 2) arter der er knyttet til nedbrydningen af dødt ved og 3) arter der vokser på græsland. 

I alt er registreret 363 svampefund fordelt på 174 arter over 4 feltbesøg. 

Denne rapport er en basisundersøgelse for svampe i vildskovsområderne Stensgaard Skov og Høbbet. Det er planlagt at der i intervaller af 10 år, skal laves samme undersøgelse, og resultaterne sammenlignes. På den måde følgers udviklingen. 

For at dokumentere og evaluere indsatsen for at fremme biodiversiteten i Svanninge Bjerge, er der i 2022 iværksat en evidensbaseret overvågning af nye dele af området (I 2017 blev mosserne i en anden del af Svanninge Bjerge kortlagt af HabitatVision). Der er i 2022 udlagt 105 tilfældigt placerede punkter i 17 forskellige bevoksningstyper, som afspejler de 7 mest dominerende hovedtræarter i området (Nobilis, Douglasgran, Lærk, Ahorn, Bøg, Eg og Birk) med forskellige aldre (ung, mellem og gammel). Resultatet af denne overvågning viser, at der er en varieret mosflora med forekomst af 47 mosarter i de undersøgte prøvefelter. Træerne i området var generelt unge og små, og der var få af de mosarter som indfinder sig i gammel skov og på veterantræer. Mængden af dødt ved var også beskedent, men lidt over gennemsnittet for danske skove, hvilket er en meget positiv udvikling, da mængden af dødt ved i en undersøgelse fra 2018 var under landsgennemsnittet. Generelt mangler der dog stadig substrat til de sjældne og værdifulde mosser. Der er et stort naturpotentiale for den undersøgte del af Svanninge Bjerge og med den ændrede drift samt styrket fokus på naturen mulighed for at øge mosdiversiteten betragteligt.

Der findes med sikkerhed seks forskellige arter af flagermus i Svanninge Bjerge, viser denne undersøgelse. Arterne er dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus og langøret flagermus. 

Derudover er der en formodning om, at der også lever to andre arter af flagermus, damflagermus og frynseflagermus, men det skal bekræftes af yderligere undersøgelser. Den mest dominerende art er dværgflagermus, hvilket også er den mest almindelige flagermusart i Danmark. 

Rapporten giver også et bud på, hvordan naturen i Svanninge Bjerge kan gøres mere flagermusvenlig. Her foreslås bl.a. bevarelse af veterantræer, skabelse af flyvekorridorer, åbne vandspejl uden tilgroning og et fokus på at skabe varieret natur, da forskellige arter af flagermus har unikke jagtområdepræferencer. 

Forskellige arter af flagermus har individuelle kald, derfor kan man med disse lydfiler bekræfte antal arter, men ikke tælle antal individer. Sidstnævnte kan undersøges med visuelle optællinger. 

Rapporten bygger på lydoptagelser fra stationære optagelsesbokse, som kan optage flagermuskald. I 2017-2018 blev der i ti måneder optaget lydfiler på fire forskellige lokationer i skoven. I alt blev der optaget 23.890 lydfiler. 

Under optællingen i april 2021 blev der registreret i alt 187 individer vildt fordelt på 78 stk dåvildt og 109 stk råvildt i det overfløjne areal. Da området er på cirka 596ha, giver det en tæthed, som svarer til cirka 0,35 dyr pr. hektar. Dronen fløj i cirka 100 meters højde og med et overlap på cirka ca. 15 % til alle sider mellem billederne. Dette har muliggjort en dækning af området indenfor relativt kort tid, som reducerer risikoen for at dobbelttælle dyr eller rudler i bevægelse. Der blev fokuseret på at frasortere dobbeltregistreringer. I alt blev der foretaget 13 flyvninger for at dække det samlede areal, hvilket resulterede i 3.490 billeder.

I forbindelse med forvaltning af Bikubenfondens naturarealer på Høbbet i Svanninge Bjerge blev der foretaget en kortlægning af naturindholdet på otte udvalgte naturarealer. Formålet er i første omgang af få øget HNV (High Nature Value) for arealerne. Rapporten indeholder tillige anbefalinger og visioner til den fremtidige naturforvaltning af arealerne.

Fem af de undersøgte vådområder er biodiversitetshotspot af regional vigtighed og et enkelt område er af national vigtighed. Alle vådområder er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens §3. Der blev i alt registreret 6 arter af tørvemos samt en række andre værdifulde arter, som er sjældne på hele Fyn samt i store dele af Danmark.

Optimale hasselmushabitater er karakteriseret ved unge succesionsstadier af løv- og blandingsskov med en rig og divers underskov af blomsterplanter, nødder, frø og bærbærende vækster. Randområder er vigtige såvel i yderkanten som langs indre skovbryn/lysninger.

På nær fire områder er der blevet registreret hasselmus i alle de 30 undersøgte områder.   Hasselmus er fundet ynglende i områder med og uden kvæg. Det er vores erfaring, at hvis der i kvægafgræssede skovområder findes lysninger med brombærkrat, tætte bevoksninger af unge træer, som forhindrer kvæget at gå mellem stammerne eller hvor der ligger bremmer af rodstød, da vil hasselmusene fint kunne sameksistere med store græssere. Der er med baggrund i det planlagte vildskovsprojekt ikke grund til at være bekymret for områdes hasselmusbestand.

Bikubenfonden har med dette projekt omlagt omkring 160 hektar (svarende til ca. 40%) af det samlede skovareal i Svanninge Bjerge til vildskov. Det er hensigten, at driftsskovens nuværende kultiverede udtryk skal erstattes af naturlige skovdynamikker og økosystemer som basis for en mere artsrig og autentisk flora og fauna. På sigt skal den kommercielle drift ophøre på hele området. I rapporten præsenteres tiltag, ekspertbidrag, handleplan m.m. for arealet. Formålet med vildskovsprojektet er at fremme biodiversiteten i området for derved at øge den biologiske værdi og efterfølgende formidle oplevelsesmulighederne i den vilde naturs dynamikker og stemninger.

Bikubenfonden har erhvervet Svanninge Bjerge i perioden 2005-2013. Det er ønsket at styrke og udvikle naturindholdet i området, og der er derfor gennemført en række tiltag for at give naturen mulighed for at udvikle sig i området. Der er bl.a. foretaget omfattende rydning af nåletræsplantage og iværksat pleje i form af afgræsning. For at dokumentere og evaluere indsatsen er der i 2017 iværksat en evidensbaseret overvågning af området. Som en del af denne, har Habitatvision kortlagt mosser i en del af områdets skovnatur. Resultatet af denne overvågning viser, at der er en varieret mosflora i Svanninge Bjerge med forekomst af 44 mosarter i de 70 undersøgte prøvefelter. Af de fundne arter var der 4 indikatorarter for god naturkvalitet og 1 invasiv mosart. Træerne var ret unge i Svanninge Bjerge, og der var få af de arter som indfinder sig i gammel skov og på veterantræer. Mængden af dødt ved var også ret lille i forhold til gennemsnittet for danske skove, og generelt mangler der substrat til de sjældne og værdifulde mosser. Der er altså et stort naturpotentiale for Svanninge Bjerge og med den ændrede drift samt styrket fokus på naturen mulighed for at øge mosdiversiteten betragteligt.

Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov har et potentiale for en høj diversitet af svampe på grund af den store variation i jordbund og vegetation. En lang række træarter forekommer i området, og kan fungere som partnere for mykorrhiza-dannende svampearter og som værter for vednedbrydende svampe. Det må forventes at udlægget til vildskov vil gøre området endnu mere rigt på svampe. Især forventes det, at de vednedbrydende arter vil respondere positivt på, at der efterlades flere stammer til nedbrydning. I 2017 blev der foretaget en relativt grundig registrering af hvilke arter, der forekommer i området. Der er særligt fokuseret på to grupper af svampe: 1. de svampe der danner mykorrhiza, og 2. de arter der er knyttet til nedbrydningen af dødt ved. Øvrige arter er kun registreret i det omfang tiden har tilladt det. Resultaterne i baselineundersøgelserne afrapporteres i nærværende rapport med artslister, samt billeder og beskrivelser for udvalgte arter. Alle artsdata er uploadet til svampeatlas og kan fremsøges på.

I denne opdaterede vision for Svanninge Bjerge tages der afsæt dels i en tidligere vision udarbejdet for Bikubenfonden i 2007, dels i området, som det fungerer og fremtræder i dag ca. 9 år efter og dels indgår områdets sammenhæng desuden med det omgivende regionale landskab 'Det Sydfynske Bakkeland' i vores overvejelser og den præsenterede vision. Den overordnede vision, som beskrevet i 2007, er for en stor del realiseret. Den foreslåede landskabsstruktur med relativt lukket afgræsning til omgivelserne og en indre mosaik med lukket skov, åbne overdrev og halvåbne græsningsskove fremtræder generelt set som vellykket. Der er samtidig skabt en infrastruktur (veje, stier), som nænsomt åbner op for de forskellige brugere af landskabet og samtidig muliggør en effektiv forvaltning af de forskellige habitater. Forvaltningen og de forskellige landskabselementer er godt på vej til at realisere og formidle de tilsigtede geologiske, biologiske, rekreative, æstetiske og kulturhistoriske værdier, som visionsplanen definerede. Der er behov for opstramninger/korrektioner i forhold til den oprindelige vision, ligesom nye tiltag til fremme og formidling af landskabet er ønskelige.

Bikubenfondens faglige ornitologiske projekt, som blev afviklet i 2013, havde til formål at:

1. Registrere områdets ornitologiske artsdiversitet gennem et helt år og dermed fungere som baseline for områdets nuværende ornitologiske status.
2. Vurdere områdets fremtidige ornitologiske potentiale gennem naturpleje og -udvikling.
3. Identificere nye og spændende tiltag indenfor ornitologiske formidling, som vil sikre en kontinuerlig og interessant formidling fra Svanninge Bjerge.

Totalt blev der set 91 forskellige fuglearter i Svanninge Bjerge i forbindelse med feltundersøgelserne i 2013. Heraf var 55 af arterne sikre ynglefugle, 19 benyttede kun området til rast og fouragering, mens 15 udelukkende blev set flyve hen over området. Udover de 91 arter observeret indenfor undersøgelsesområdet kunne gråstrubet lappedykker og gøg også ses eller høres fra undersøgelsesområdet, da de ynglede i nærliggende områder. Gennem skabelsen af lysåbne skovenge og græsningsskov, samt genopretning af vådområder, har Bikubenfonden allerede taget nogle meget vigtige skridt i retning af at gøre Svanninge Bjerge til et enestående naturområde med høj biodiversitet og stort ornitologisk potentiale. De lysåbne habitater og mange nye vådområder har allerede haft stor betydning for fuglenes artsdiversitet og antal. Den ornitologiske artsdiversitet og skovfuglenes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge kan dog let yderligere forøges ved målrettet at forbedre fuglenes fødegrundlag, redemuligheder og deres muligheder for at søge skjul for prædatorer.

Denne vildtforvaltningsplan forholder sig til bestanden af rå­‐ og dåvildt på undersøgelsestidspunktet og den fremtidige forvaltning heraf. Vildtforvaltningsplanens grundlag er en bestandsopgørelse af hjortevildtbestandene i hhv. 2008 og 2014. Opgørelsen er udført under anvendelse af tre forskellige metoder i form af faldtællinger, samt dag- og natobservationer. Den estimerede forårsbestand af råvildt udgør på baggrund af faldtællingen 65-80 dyr, for Stensgård og Knagelbjerg skov. Bestandstætheden på det tilstødende areal Høbbet, vurderes at være tilsvarende eller højere grundet mindre forstyrrelse og et stort fødegrundlag. Den samlede råvildtbestand i Svanninge Bjerge estimeres således til 80-100 rådyr. Dåvildtet har de seneste år for alvor etableret faste bestande i området. Den estimerede forårsbestand af dåvildt udgør på nuværende tidspunkt ca. 10­‐15 dyr.

For rå- og dåvildtbestanden vurderes i særdeleshed områdets fødegrundlag at være et bærende element, men betydningen af andre mulige faktorer diskuteres. Sammenfattede vurderes, at arealerne har en høj bæreevne, der potentielt kan huse en væsentlig tættere bestand. Bestandsudviklingen af især råvildt, begrænses dog muligvis af forstyrrelse fra publikum. Den forventede bestandsudvikling for råvildt er forsøgt fremskrevet ud fra resultaterne af faldtællingen. Det forventes at forårsbestanden i 2017 vil være steget til ca. 90­‐100 dyr indenfor tælleområdet i Stensgård og Knagelbjerg skov.

Projektkatalog over områdets vådområder og mulighederne for at understøtte og forbedre biologien og hydrologien i disse. Notatet er en gennemgang af vådområderne i Svanninge Bjerge. Det er dels en lokalitetsgennemgang af områdets vådområder med beskrivelser af forslag til tiltag på de lokaliteter, hvor eksisterende biologiske beskyttelsesinteresser kan forbedres eller understøttes, dels et overslag på etableringsudgifterne for disse.

I denne bog fortælles den samlede historie om Svanninge Bjerge. Området udmærker sig ved helt åbenbare naturmæssige og landskabelige værdier med en righoldig geologi skabt af isens frem- og tilbagevandring samt en naturhistorie, der går direkte fra istiden til nutiden. Imidlertid rummer samme landskab også en høj kulturhistorisk værdi, da der er spor efter historiske epoker, hvor området tog sig helt anderledes ud end i dag. De mange forandringer, der er sket i Svanninge Bjerge siden oldtiden, forklares og sættes ind i en almen historisk ramme med perspektiver til Danmarkshistorien, Sydfyns godshistorie og kunsthistorien. Teksten er skrevet af museumsdirektør Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet. Bogens fotos er taget af Janne Klerk.

Geologisk og geomorfologisk set repræsenterer Sandbjerggård-området en del af den interessante overgangszone mellem det højtliggende, dødis-prægede terræn ”længere inde” i Svanninge Bjerge og højdedragenes udløbere mod vest og sydvest langs den lokale randzone af De Fynske Alper. Som navnet Sandbjerggård antyder, er jorden sandholdig, men udviser en stor variation i sammensætningen af sand, ler, grus og sten. Hvad pattedyr og fugle angår, blev der ikke registreret nogen overraskelser. Dog bør nævnes, at der i området findes sort egern, husmår, ilder, grønspætte og skovsneppe. Dette tegner områdets potentiale og værdi for arter, der har gode formidlingspotentialer. Det sorte egern er genetisk presset af det røde egern, grønspætten og skovsneppen er forholdsvis fåtallig i Danmark (henholdsvis ca. 1000 og 2000 par). Der er bevoksninger, som sammen med fremtidsplanerne om at konvertere området til overdrev vil være af stor værdi for faunaen generelt. Dog er mellemhøje buske og krat i relation til specielt fuglene en sparsom ressource. I ét område (område 17) ud af de i alt 22 områder som nævnes i rapporten (kapitel 6) blev der fundet flere eksemplarer af skovhullæbe, som er en orkidé art. Som alle orkidéer er den fredet. Klatrende lærkespore er en forholdsvis sjælden plante i Danmark og kendes på Fyn kun fra området omkring Svanninge Bakker/Svanninge Bjerge. Planten er i hurtig spredning i Danmark begunstiget af skovdrift. Med baggrund i registreringerne og visionerne for området præsenteres en række anbefalinger.

Steensgård og Knagelbjerg Skov udgør tilsammen Svanninge Bjerge. Visionen er at udvikle skovområderne til ”Et nationalt Natur- og landskabshistorisk monument”, som sammen med de omkringliggende arealer udgør det største sammenhængende naturområde på Fyn. Rapporten indeholder viden om landskabets geologi og geomorfologi, en strategi for områdets biologiske værdier, landskabets vegetationshistorie, jagtmæssige forhold, naturovervågning, forskning og organiseret, faglig brug.

Rapporten giver indsigt i forudsætninger for at kunne sikre landskabelige og naturmæssige værdier samt mulighederne for at formidle områdets natur- og kulturhistorie. Forfatternes giver et sammenhængende bud på en vision for områdets disponering og overordnede forvaltning.

Spor efter tidligere tiders dyrkning i højryggede agre er en del af landskabet i Svanninge Bjerge, hvor levnene er med til at fortælle historien om Svanninge Bjerge for områdets gæster.

Ved udskiftningen af landsbyen Gærup blev to store huse, Owaihi og Petu, tilføjet til Svanninge Bjerges andre isolerede bebyggelser, der hidtil kun havde bestået af Knagelbjerghus og Teglværket. Bebyggelserne og deres beboere er centrum for nærværende artikel.

Denne rapport er blevet til med henblik på udvikling af området. Formålet er gennem naturbevaring at skabe de bedste muligheder for områdets rigt varierede flora og fauna og lade området spændende geologiske kvaliteter komme til sin ret. Samtidig skal området åbnes for et natur- og kulturinteresseret publikum. Der bliver gjort rede for de dyrkningsmæssige forandringer, der er sket i Svanninge Bjerge i perioden fra midten af 1600-tallet til i dag. Sammenhænge og forbindelser med lokale forhold samt den større historiske kontekst bliver inddraget.

Rapporten falder i seks dele: 

1. En generel introduktion til de forhold, der gjorde sig gældende i området indtil år 1800. Herunder forhold vedrørende agerdyrkningen, samt området som en del ad Svanninge ejerlav og grevskabet Brahesminde.
2. En beskrivelse af det ordnede eller planlagte skovbrug, både den generelle nationale udvikling og de lokale fynske initiativtagere.
3. En gennemgang af 1800-tallets skovrejsning og plantagedrift i Svanninge Bjerge. Både hvad angår etablering og planlægning, samt de mennesker der foretog arbejdet.
4. En redegørelse for udviklingen igennem 1900-tallet, herunder følgerne af grevskabets opløsning, verdenskrigenes betydning, driftsplanlægning og prioritering.
5. En opsummering af de kulturhistoriske træk i landskabet, der også lokaliseres geografisk.
6. Til sidst sammenfattes undersøgelsens hovedlinjer og konklusioner.