Årsberetning 2021

I Bikubenfonden arbejder vi for at nyskabe muligheder for unge på kanten og med at bistå professionelle kunstnere og kunstinstitutioner med at gå nye veje og realisere deres potentiale. De seneste år har vi på begge vores fokusområder i stigende grad arbejdet hen imod en mere aktiv rolle som fond, hvor vi har sat os selv i spil som udviklingspartner.

Som en del af Hjem til Alle alliancen har vi de seneste fem år på socialområdet arbejdet med at advokere for at samtænke bolig- og socialpolitik. Det arbejde viste sig i 2021 at bære frugt med regeringens boligaftale. Vi fortsatte også vores arbejde med at styrke anbragte unges overgang til voksenlivet gennem innovationsprocessen Min Vej Hjem og Policy Lab. Og så igangsatte vi et strategisk partnerskab, som i 2022 skal komme med et indspil til Reformkommissionen, der skal sikre at næste generation af reformer på job og uddannelsesområdet skabes sammen med unge og på tværs af sektorer.

På kunstområdet arbejdede vi videre med at styrke danske scene- og billedkunstinstitutioners rammer i vores udviklingsforløb Task Force. Vi udviklede også et partnerskabsprogram, hvor vi sammen med udvalgte kunstinstitutioner vil indgå længerevarende strategiske samarbejder. Desuden udvidede vi vores arbejde med at styrke den politiske samtale og bevidsthed om kunstens betydning gennem filmserien Kunsten har ordet, hvor politiske ledere møder kunstnere bag et kunstværk på Christiansborg til en snak om værkets og kunstens betydning.

En stor del af vores aktiviteter i 2021 har desuden været præget af vores køb af en bygning på Thoravej 29. Her har vi arbejdet med at udforske, hvordan fysiske rammer og et community af samarbejdspartnere, bedst muligt kan understøtte vores mission om at nyskabe muligheder på social- og kunstområdet.

Thoravej 29
Med et ønske om at etablere et nyt sted med fokus på samarbejde, udvikling og innovation inden for social- og kunstområdet solgte vi i efteråret 2020 Otto Mønsteds Gade 5. Den 1. marts 2021 købte vi en ældre bygning på Thoravej 29 i Københavns Nordvestkvarter. Kvarteret er et interessant udviklingsområde både for nye ejendomsprojekter og for kunstneriske og sociale formål.

Med hjælp fra Arkitektforeningen tilrettelagde vi en arkitektkonkurrence om at ombygge bygningen. Processen sikrede, at udvalgte unge arkitekter blev sat sammen med erfarne entreprenører og ingeniører i tre teams. Hver især skulle de byde ind med et projekt, der på én gang var arkitektonisk nyskabende, bygbart, bæredygtigt og holdt sig inden for en fast pris.

Et arkitektfagligt bedømmelsesudvalg vurderede de tre teams’ forslag, og i efteråret udvalgte vi et team bestående af Pihlmann Architects, entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S og ABC Rådgivende Ingeniører til at stå for ombygningen af Thoravej 29. Centralt for vores valg var, at teamet prioriterer et genkendeligt udtryk i lokalområdet og bæredygtighed højt. Ombygningen foretages ud fra et princip om, at bygningen så vidt muligt skal genanvende sig selv.

Udover at arbejde med ombygningen af de fysiske rammer har vi også i samarbejde med Dansk Design Center og Nordic Development Corporation arbejdet med at udvikle fundamentet for et community på Thoravej 29. Ambitionen er at skabe et sted, hvor vi sammen med aktører og eksperter på både social- og kunstområdet skal have arbejdsplads, mødes, dele viden og arbejde sammen om at nyskabe muligheder for unge på kanten og aktuel scene- og billedkunst. Foreløbig har vi lavet aftale med Art Hub Copenhagen og Hjem til Alle alliancen samt kunstbutikken Skitse, som vi åbnede i 2019, om at flytte med til Thoravej 29. For at blive klogere på, hvad der er behov for på vores to fokusområder, inviterede vi eksisterende og potentielle partnere ind i udviklingsrummet gennem workshops – et arbejde som vi vil fortsætte med i 2022.

I slutningen af 2021 valgte vi at tage det første skridt mod at etablere os i Københavns Nordvestkvarter og opsagde vores lejemål på Otto Mønsteds Gade 5 for at flytte til et midlertidigt lejemål i bygningen Enigheden på Lygten 39. Flytningen giver os både mulighed for at være tæt på det lokalmiljø, vi skal bo i og lære det at kende og samtidig være tæt på Thoravej 29.

Tætte samarbejder skærper nytænkning og skaber værdi
Vi har de seneste år gået mere aktivt ind i nye samarbejder som udviklingspartner, fordi vi tror på, at det er den bedste vej til at skabe systemiske forandringer for unge på kanten og skabe den bedst mulige udvikling for såvel kunstnere, som kunstinstitutioner.

Som udviklingspartner tager vi filantropiske virkemidler og arbejdsmåder, der rækker ud over det rent økonomiske i brug. Vi agerer sparringspartner og faglig ressource. Vi yder rådgivning f.eks. i forhold til at strukturere udviklingsprocesser, spotte muligheder og potentialer. Vi samarbejder med eksterne eksperter for at kvalificere viden og kompetencer. Og vi faciliterer desuden møder og workshops for vores samarbejdspartnere.

På begge vores fokusområder ser vi, at det tætte samarbejde, kan skabe værdi på flere parametre for vores partnere. Vi har erfaret, at vi kan være med til at kvalificere, skærpe og forstærke de nyskabende elementer i de indsatser, som vores samarbejdspartnere udvikler og realiserer. At vi, ved at være tæt på processen, kan være med til at identificere synergimuligheder mellem vores samarbejdspartnere og andre aktører på feltet. Og ikke mindst, at samarbejdet kan øge chancerne for, at vores samarbejdspartnere fastholder et højt ambitionsniveau og strategisk udsyn over længere tid. Erfaringerne bliver dermed løftestang for organisatorisk læring, professionalisering og ændrede arbejdsformer.

Med købet af Thoravej 29 har vi fået en unik mulighed for at tænke de fysiske rammer ind i vores filantropiske virke. Med knap 6400 kvadratmeter og fire etager rummer bygningen utallige muligheder. Eksempelvis får vi på kunstområdet mulighed for at understøtte den kunstneriske udvikling med atelier, værksteder og scenerum, som der i høj grad er brug for på den danske kunstscene. Desuden får vi på såvel kunst- som på socialområdet mulighed for at stille faciliteter til udvikling og samarbejder på tværs af aktører til rådighed.

Strategiske partnerskaber for kunstinstitutioner blev udviklet
Med formålet om at styrke udvalgte scene- og billedkunstinstitutioner fortsatte vi på kunstområdet i 2021 med at opbygge udviklingsforløbet Task Force, som vi sammen med Nordisk Kulturfond igangsatte i 2020 som et pilotforløb.

Task Force blev oprindeligt sat i gang som en reaktion på mønstre, vi sammen med Nordisk Kulturfond så gå igen; at kunstinstitutioner er drevet med store kunstneriske ambitioner og faglighed, men ofte med for lidt tid og økonomi. Som følge af det har institutionerne først og fremmest fokus på overlevelse frem for strategisk udvikling. Med de skræddersyede Task Force-forløb ønsker vi at skabe rammer, der bl.a. kan sikre institutionerne kunstnerisk udvikling, en langsigtet strategi og økonomisk bæredygtighed. I 2021 afsluttede vi de to pilotforløb med scenekunstinstitutionerne HAUT og Fix & Foxy og inviterede de to billedkunstinstitutioner ARIEL - Feminismer i det Æstetiske samt Statens Museum for Kunst med særligt fokus på SMK Fridays ind i nye forløb.

Gennem vores arbejde med Task Force har vi set et behov for at fortsætte det strategiske samarbejde med nogle af institutionerne, hvis de skal realisere de ambitioner, de udvikler i Task Force.

De længerevarende udviklingsforløb har vist sig at være en meningsfuld arbejdsmetode, fordi de har potentiale til at styrke kunstinstitutionerne på længere sigt. Derfor lancerer vi fra 2022 både Task Force og Strategiske Partnerskaber som faste programmer. I 2022 fortsætter vi samarbejdet med Fix & Foxy og indgår dermed vores første strategiske partnerskab. Med forankringen af disse faste programmer vil vi fortsætte med at understøtte kunstinstitutioners muligheder for at nyskabe sig selv og realisere deres potentiale og dermed forfølge vores ambition om at gøre København til et internationalt centrum for scene- og billedkunst.

Med Udstillingsprisen Vision arbejder vi også med at udvikle kunstinstitutioner ved at skabe rum for, at de kan nytænke udstillinger med kunsten i centrum. Hvert år inviterer vi museer, kunsthaller og andre udstillingsaktører til at deltage i konkurrencen om at få realiseret en visionær udstillingsidé, der tager afsæt i billedkunsten og har nutidig relevans. På den måde ønsker vi at kigge fremad og præmiere et visionært forslag i stedet for en overstået succes.

I 2021 åbnede tre udstillinger, som tidligere har vundet Udstillingsprisen Vision. Soil. Sickness. Society. på Kunsthal Rønnebæksholm (2020), Go Extreme på Kunsthal Aarhus (2019) og Work it out! på KUNSTEN i Aalborg (2018). Sidstnævnte fik massiv medieomtale både nationalt og internationalt pga. billedkunstner Jens Haanings værk Take the Money and Run. I 2021 vandt Copenhagen Contemporary Udstillingsprisen Vision med udstillingen Yet, it Moves!, som vi ser frem til at følge udviklingen af.

Art Hub Copenhagen skal være internationalt kunstnerisk samlingspunkt
Med en vision om at styrke den danske billedkunstscene og betingelserne for kunstnerisk udvikling og produktion i Danmark startede vi i 2018 Art Hub Copenhagen. Baggrunden var en større undersøgelse af billedkunstens rammer i Danmark, som vi i fonden igangsatte. Undersøgelsen skulle afdække de udfordringer, der omgiver det danske billedkunstfelt og de potentialer, der er for at udvikle det. Rapporten anbefalede bl.a. et fysisk samlingspunkt med potentiale til tværfaglige samarbejder og pegede samtidig på nødvendigheden af at styrke internationale relationer. I 2018 blev foreningen Art Hub Copenhagen opstartet, der blev nedsat en bestyrelse, og Bikubenfonden bevilgede fra 2019-2021 26 mio. kroner til etablering og udvikling af institutionen.

I dag er Art Hub Copenhagen en selvstændig forening. Siden 2019 har foreningen, på trods af flere perioder med nedlukninger grundet Covid-19 pandemien, vist sit potentiale som en faciliterende, eksperimenterende og netværksskabende kunstinstitution i København. I løbet af de første tre år har det konkret betydet at Art Hub Copenhagen har testet nye formater og samarbejdskonstellationer samt afholdt mange aktiviteter for kunstnere og øvrige aktører. Den 1. juni 2021 tiltrådte Jacob Fabricius og Lars Bang Larsen som nyt direktørteam med en vision om at styrke organisationen yderligere som et internationalt samlingspunkt for kunstnerisk forskning, udvikling og produktion. Det nye direktørteams rolle bliver ligeledes fremadrettet at konsolidere organisationen, der bl.a. indebærer at flytte ind på Thoravej 29. I 2021 forlængede vi vores bevilling til Art Hub Copenhagen frem til 2024 med 29 mio. kroner og ser frem til det fortsatte samarbejde om at styrke Art Hub Copenhagen som internationalt kunstnerisk samlingspunkt.

Samtalen om kunstens betydning skal styrkes på politisk niveau
På kunstområdet har vi de seneste år arbejdet for at styrke den politiske bevidsthed og samtale om kunstens betydning på både kommunalt og nationalpolitisk niveau. Vi tror på, at det er nødvendigt, hvis vi skal sikre kunstneres og kunstinstitutioners mulighed for at realisere deres potentiale, da det er i staten og kommunerne, at rammerne for kunstnere og kunstinstitutioner bliver sat.

I sommeren 2021 tog vi et nyt skridt i arbejdet for at styrke den politiske samtale om kunsten, da vi lancerede filmserien Kunsten har ordet. Serien bestod af en række korte film, hvor 9 politiske ledere mødte 9 kunstnere for at tale om den kunst, der omgiver dem på Christiansborg. Med serien ønskede vi at øge bevidstheden om kunstens betydning og invitere politikere til at tage del i samtalen om, hvilke oplevelser mødet med kunsten giver os. Filmserien blev lanceret i forbindelse med Folkemødet 2021, hvor vi på hovedscenen havde inviteret politisk ordfører Mai Villadsen, Enhedslisten, politisk leder Franciska Rosenkilde, Alternativet og daværende partiformand Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, til at fortælle om betydningen af et selvvalgt værk.

I 2021 fortsatte vi også vores arbejde med at undersøge kunstens betydning i samarbejde med udvalgte kommuner og rådgivningsvirksomheden Seismonaut. Undersøgelserne blev påbegyndt i 2020 med undersøgelsen af billedkunstens betydning udført i de tre testkommuner, Odense, Aalborg og Vejle. Gennem en kvalitativ metode undersøgte vi, hvad billedkunst betyder for dem, som oplever den. Undersøgelsen viste, at billedkunst kan stimulere følelser, tanker, kreativitet og dannelse og bl.a. udfordre vores opfattelse af verden.

For at styrke grundlaget for undersøgelsen og udbrede metoden etablerede vi i 2021 samarbejde med Ishøj, Bornholm, Esbjerg, Århus, Holstebro og Viborg kommuner om at undersøge billedkunstens betydning. Sideløbende fortsatte vi samarbejdet med de tre testkommuner om en ny undersøgelse af scenekunstens betydning med udgangspunkt i en lignende kvalitativ metode. Begge undersøgelser blev lanceret i foråret 2022, hvor vi sammen med de enkelte kommuner siden har arbejdet med at bidrage til, at undersøgelsernes indsigter deles i kommunernes kulturudvalg og er med til at løfte samtalen om kunstens betydning lokalt og nationalt.

Ved Charlottenborg Kaffeklub arbejder vi sammen med Charlottenborg Kunsthal om at sætte kunsten i et kulturpolitisk perspektiv. Ved kaffeklubberne mødes den politiske verden med kunstmiljøet til en kop kaffe og en åben og konstruktiv samtale om visionerne for fremtidens kulturpolitik og kunstneriske dannelse. I 2021 afholdt vi to kaffeklubber: I foråret satte vi fokus på kunst i medierne og kunstnernes stemme, og i efteråret inviterede vi i forbindelse med kommunalvalget til en kaffeklub, hvor kunstvisionerne for fremtidens kommunalpolitik var på dagsordenen. Vi ser frem til at arbejde videre med Charlottenborg Kunsthal om at invitere til flere kaffeklubber i 2022.

Kunstsalon Vision - Videndeling og dialog i kunstmiljøet
På kunstområdet arbejder vi også med at sikre videndeling og dialog i kunstmiljøet. Det gør vi gennem Kunstsalon Vision, hvor publikum kan opleve klassiske debatter, kunstnerinterviews og salonformater, hvor kunstnere tager styringen. Her sætter vi i samarbejde med kunstnere og kunstinstitutioner kunsten i et samfundsmæssigt perspektiv, skaber faglig debat og giver indblik i nyskabende kunstnerisk praksis.

I 2021 afholdt vi ni ud af 12 planlagte kunstsaloner, hvor en blev aflyst og en anden udsat grundet corona. Ved salonerne satte vi bl.a. fokus på kunst og ekstremsport på Kunsthal Aarhus og kunstner-personaers ageren i en realpolitisk virkelighed på Statens Museum for Kunst. I 2022 vil vi fortsætte arbejdet med at sikre kunstfaglig videndeling og dialog og byder bl.a. på kunstsaloner, hvor emner som afrofuturisme og repræsentation samt krop, køn og feminisme udfoldes.

Fem års arbejde i Hjem til Alle alliancen førte til vigtig boligaftale
På socialområdet arbejder vi for at skabe systemiske forandringer for unge på kanten ved at generere ny viden, teste nye løsninger, mobilisere aktører og sætte dagsordener. I regi af Hjem til Alle alliancen arbejder vi for at stoppe hjemløshed blandt unge. Det har vi gjort siden 2016, hvor vi var med til at etablere Hjem til Alle alliancen som en alliance mellem 19 partnere. Igennem de seneste fem år har vi advokeret for, at der er behov for at reformere det eksisterende hjemløsesystem, fordi en række strukturelle forhold fastholder problemet.

I 2021 så vi for alvor, hvordan samarbejdet i alliancen bar frugt, da regeringen i efteråret sammen med en række partier indgik boligaftalen Flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed. Aftalen er et nybrud på hjemløseområdet, fordi bolig- og socialpolitik for første gang tænkes sammen og udbreder Housing-First tilgangen, hvor fast bolig og sociale indsatser går hånd i hånd. Netop det har vi i Hjem til Alle alliancen været fortaler for. Det er centralt, hvis vi skal lykkes med at stoppe langvarig hjemløshed.

I slutningen af 2021 sagde vi farvel til direktør for Hjem til Alle alliancen Vibe Klarup, som tog sin afsked for at begynde som generalsekretær i Amnesty International Danmark. Vibe Klarup har bl.a. siden alliancens start stået i spidsen for at sætte alliancens mål på den politiske dagsorden, og hun efterlader sig en alliance, der står stærkt. En ekstern evaluering af alliancens første fem år foretaget af PLUSS peger på, at alliancen er lykkedes godt med skabe nationalpolitisk opmærksomhed og muligheder for, at der kan ske mere systemiske forandringer på hjemløseområdet. Desuden fremhæver evalueringen også, at alliancen fremstår som et stærkt netværk præget af et konstruktivt samarbejde, og at alliancen har etableret sig som et sted, hvor det er afgørende for centrale aktører på feltet at være med.

Alliancen vil i den kommende tid arbejde for, at den politiske aftale om at stoppe hjemløshed i landets 98 kommuner omsættes til praksis. Det arbejde ser vi frem til i samarbejde med alliancens nye direktør Kira West og resten af alliancen at tage fat på i 2022.

I 2021 valgte vi også at forlænge vores samarbejde med Røde Kors, som er partner i Hjem til Alle alliancen, om indsatsen Hjem til Dig. Hjem til Dig blev igangsat i 2018 som et treårigt eksperiment, der skulle undersøge, hvordan civilsamfundets ressourcer kan aktiveres på nye måder ved at få frivillige til at åbne deres hjem for unge hjemløse. Erfaringerne fra pilotfasen tyder på, at frivillige værter kan hjælpe unge videre, men at det kan være svært at rekruttere værtsfamilier. Desuden er der behov for at ændre fokus fra at tilbyde de unge en værtsfamilie til at tilbyde dem støtte til at finde en bolig med udgangspunkt i eksisterende permanente boligløsninger.

Med en treårig bevilling på 4,1 mio. kroner forlængede vi samarbejdet mhp. at videreudvikle næste fase af Hjem Til Dig. Her skal Røde Kors og vi f.eks. teste den nye frivilligrolle boligmentor, som kan støtte den unge i at navigere i mulighederne for stabile boligløsninger. Vi vil også undersøge, hvad vi kan gøre for, at flere personer i den unges eksisterende netværk har lyst til at lade de unge flytte ind i en kortere periode.

Policy Labs anbefalinger var afspejlet i aftalen ’Børnene først’
I 2021 fortsatte vi arbejdet med innovationsprocessen Min Vej Hjem og Policy Lab, som vi igangsatte i 2020. Begge har til formål at styrke anbragte unges overgang fra anbringelse til voksenlivet – både i de unges møde med systemet i kommunerne, men også på nationalpolitisk plan.

I Min Vej Hjem arbejdede vi sammen med Dansk Design Center og Horsens og Nordfyns kommuner videre med at understøtte de to kommuners udvikling af den kommunale praksis på området. Begge kommuner testede deres nytænkende koncepter sammen med de unge. Med hver deres tilgange vil kommunerne gøre op med et mindset og en kultur i sagsbehandlingen, der har et problemorienteret fokus på de unge. I stedet vil de tage afsæt i de unges drømme, styrker og motivation for at støtte dem bedst. Sammen med kommunerne arbejdede vi tæt sammen om at gøre deres koncepter endnu mere skarpe og ambitiøse. I 2022 fortsætter vi samarbejdet, hvor vi bl.a. skal blive klogere på, hvordan koncepterne i praksis kan implementeres i kommunerne.

Sideløbende fortsatte vi i Policy Lab sammen med Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår samt Foreningen af Døgn- og Dagtilbud arbejdet med at udvikle politiske anbefalinger rettet mod unge i overgangen mellem anbringelse og voksenlivet. Vi udformede en række anbefalinger til, hvordan anbringelsesområdet kan løftes. Blandt andet opfordrede vi til at ændre hele tænkningen på anbringelsesområdet radikalt. I foråret 2021 kom den politiske aftale Børnene Først i stand, og her var det positivt at se, at der var blevet lyttet til visionerne og anbefalingerne fra Policy Lab.

I Policy Lab tog vi også et første skridt sammen med Kraka Advisory til at vurdere, hvilken investering det vil kræve, hvis vi skal sikre anbragte unge i overgangen til eget hjem. Analysen blev lanceret i efteråret på en konference med deltagelse af socialminister Astrid Krag samt Folketingets socialordførere, embedsmænd og topledere på socialområdet. Den viste, at det ville kræve en årlig offentlig investering på cirka 1 mia. kroner at støtte anbragte unge i overgangen, men at investeringen vil være tjent hjem efter cirka 20 år.

Vi tror på, at en investering i anbragtes overgang til voksenlivet ikke kun gavner de unge, men også samfundet. Derfor fortsætter vi i Policy Lab i 2022 med at bidrage med nye analyser om mulige økonomiske modeller og ved at styrke dialogen med nye aktører for at sikre de anbragtes stemme i debatten såvel som i forhandlingerne om deres fremtid.

Samarbejde med Stemmer fra Blokken blev opskaleret, og et strategisk partnerskab tog form
I 2019 udvalgte og igangsatte vi tre koncepter på vores spor Unge på kanten uden job og uddannelse. Alle arbejder på forskellig vis med at styrke unges livsmestring og sende dem i retning af job og uddannelse over en femårig periode. Et af koncepterne er organisationen Turning Tables’ Stemmer fra Blokken, der er ungedrevne kulturlaboratorier i Brøndby og Roskilde. I 2021 opskalerede vi samarbejdet omkring Stemmer fra Blokken med yderligere 1,5 mio. kroner om året i de næste fire år, idet Turning Tables fik mulighed for at indgå et samarbejde med Københavns Kommune og ECCA Family Foundation fra Singapore om etablering af et kulturlaboratorium i kapellet på Assistens Kirkegård på Nørrebro. I kapellet kan unge fra alle tre kulturlaboratorier på tværs skabe oplevelser for folk uden for deres boligområder gennem deres kunst- og kulturproduktion. Samtidig giver udvidelsen af Stemmer fra Blokken en mulighed for at styrke Turning Tables’ relationer til andre organisationer i nærområdet og dermed danne grobund for nye strategiske samarbejder til gavn for de unge.

Det var også med fokus på unge uden job og uddannelse, at vi i 2021 indgik et strategisk partnerskab med Akademiet for Social Innovation, Socialt Udviklingscenter, Copenhagen Dome og Tuborgfondet. I partnerskabet skal vi i 2022 arbejde sammen om et indspil til Reformkommissionen, der er nedsat for at komme med anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne skal bl.a. adressere, hvordan vi løser problemet med de knap 50.000 unge mellem 15-24 år, der står uden job og uddannelse.

Vi tror på, at det er afgørende, at de unges stemme høres, hvis vi skal lykkes med at skabe løsninger, der sætter ind de rigtige steder. Med partnerskabet ønsker vi at sikre, at den næste generation af reformer skabes sammen med unge og på tværs af sektorer. Derfor var det også glædeligt, at Elevorganisationen for unge på FGU Modstrøm i begyndelsen af 2022 indtrådte i partnerskabet. Partnerskabet markerer også begyndelsen for os med at arbejde strategisk med systemforandring målrettet unge på kanten uden job og uddannelse. Det vil vi fremover fokusere yderligere på at skærpe og udvikle.

Natur til et godt liv-Laboratoriet: Fra udviklingsindsats til fast program
Sammen med Skovskolen på Københavns Universitet har vi siden 2019 arbejdet på udviklingsprojektet Natur til et godt liv – Laboratoriet. Baggrunden for indsatsen var, at vi i vores naturområde Svanninge Bjerge på Sydfyn har arbejdet med natursociale indsatser og fået øjnene op for naturens potentiale i arbejdet med udsatte unge, men også erfaret at det forskningsmæssigt var et uudforsket område. I Natur til et godt liv – Laboratoriet satte vi os sammen med Skovskolen og seks partnere for at afprøve og udvikle metoder og nye veje til at fremme livsmestringen hos unge på kanten ved at inddrage forløb i naturen.

Det treårige udviklingsprojekt blev afsluttet med en konference i efteråret i Svanninge Bjerge for aktører og samarbejdspartnere fra kommuner, NGO'er og andre interesserede. Her fremlagde Center for Ungdomsforskning resultaterne af deres evaluering af laboratoriets arbejde. Evalueringen peger overordnet på, at udsatte unge får udbytte af mødet med naturen ved at de åbner og stimulerer sanserne og skaber unikke rum for udvikling, fællesskaber, samtale og refleksion. Samtidig viser evalueringen, at de unges naturmøder skal rammesættes med indhold, som relaterer sig til den sociale indsats for ikke at slå fejl og for at sikre, at naturen bliver tilgængelig og meningsfuld for de unge.

Fra 2022 vil Natur til et godt liv – Laboratoriet være forankret som en fast del af vores aktiviteter i Svanninge Bjerge. Her skal vi fortsætte med at udvikle og afholde natursociale forløb i naturen med nye og eksisterende partnere og ikke mindst de unge.

Gennemlysning af fondens investeringer skærpede fokus på bæredygtighed
Der har gennem de seneste år været et stigende fokus på klima og bæredygtighed i vores samfund. Det fokus ligger for os som en naturlig del af at bedrive filantropi, og som fond har vi igennem mange år været opmærksomme på at agere hensigtsmæssigt og bæredygtigt i forhold til både miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse. Vores indsatser på både kunst og socialområdet har i sig selv et iboende formål om at skabe et bæredygtigt samfund, hvor både menneskeligt og kunstnerisk potentiale kan udfolde sig, og i Svanninge Bjerge har vi omlagt skoven til vildskov med formålet om at højne biodiversiteten. I vores investeringer tager vi afsæt i de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, FNs Global Compact og øvrige vedtagne internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse. Det betyder bl.a., at vi, når vi investerer, tager hensyn til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, og at vores investeringer ikke omfatter kontroversielle våben eller tobaksproduktion.

Men for at kunne agere endnu mere ansvarligt og være transparente om, hvordan vi agerer, så vi i 2021, at tiden var kommet til at skabe et bedre overblik over vores investeringer i et bæredygtigt perspektiv og at gå mere systematisk til værks i forhold til at skabe forbedringer. Pr. 30. april 2021 fik vi derfor lavet en gennemlysning af vores investeringsportefølje, som gav os et indblik i, hvordan vores portefølje var sammensat ud fra en bæredygtig vinkel. Formålet med analysen var at bruge den som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan vores investeringsporteføljes bæredygtighed skal afspejles fremover samt hvilke tiltag, der evt. skal foretages for at nå dertil.

Analysen, der blev udført af Curo Capital, viste, at vores portefølje ud fra en bæredygtighedsvinkel placerede sig meget tæt op ad benchmark og dermed lå midt på bæredygtighedsskalaen. Desuden viste analysen, at der ud fra et generelt synspunkt ikke var nogen problematiske beholdninger i vores portefølje som kontroversielle våben som f.eks. atomvåben eller biologiske og kemiske våben.

Da vi ønsker at investere mere bæredygtigt i fremtiden, valgte vi at agere på analysen og gik i dialog med alle vores forvaltere om deres bæredygtighedspolitikker. Det var positivt at se, at de alle på forskellig vis valgte at handle konstruktivt på dialogen og dels tilføjede nye bæredygtige strategier, dels fjernede nogle af de mindst bæredygtige strategier. Desuden valgte vi at investere i den globale aktiefond Baillie Gifford Positive Change, som har specifikt fokus på impact inden for klima og sociale forhold.

Vi sluttede 2021 af med at få lavet endnu en gennemlysning af vores portefølje pr. 31. december 2021, og den viser en generel forbedring i vores forvalteres placering på bæredygtighedsskalaen - primært inden for klima. Forbedringen tilskrives af Curo Capital de dialoger og tiltag, vi tog efter den første analyse, herunder særligt vores investering i Baillie Gifford Positive Change.

I 2022 vil vi arbejde videre med at øge vores fokus på bæredygtighed i vores investeringer sammen med vores forvaltere og også tage det næste skridt mod at tænke bæredygtighed aktivt ind i hele koncernen, dvs. ikke kun i Bikubenfonden, men også i vores datterselskaber. I samarbejde med konsulentvirksomheden Beierholm går vi i foråret 2022 i gang med en kortlægning af vores ageren i forhold til bæredygtighed, så vi ud fra den kan tage stilling til, hvor der er potentiale til forbedringer, og hvordan sådanne initiativer kan prioriteres og implementeres.

Langsigtet investeringsstrategi resulterede i historisk højt afkast
Siden 2004 har vi haft en langsigtet investeringsstrategi og konsekvent øget vores investeringer i Private Equity og Private Dept fonde, så vores beholdning i dag i overvejende grad består af unoterede papirer. Vi har bl.a. anlagt en langsigtet strategi, fordi vi har erfaret, at vi med strategien kan opnå et relativt højere afkast, end det ville være muligt ved en mere traditionel investeringsstrategi. Desuden er den langsigtede tilgang med til at sikre os en mere stabil udvikling i vores afkast og spiller dermed godt sammen med vores bevillinger, der ofte strækker sig over flere år.

Strategien har, på trods af at COVID-19 pandemien de seneste år har presset det økonomiske marked, vist sit potentiale og sin robusthed. I 2021 opnåede vi et historisk højt samlet investeringsresultat på 412,0 mio. kroner og et nettoresultat på 400,6 mio. kroner. Disse resultater har i 2021 givet os et råderum til at holde et højt bevillingsniveau på 119,0 mio. kroner før bortfald af bevillinger. Det høje investeringsresultat i 2021 betyder, at vi hæver bevillingsrammen fra 150 mio. kroner til 225 mio. kroner.

Finansdirektør takkede af, og ny direktion blev tegnet
Efter 20 års virke i Bikubenfonden fratrådte finansdirektør Henning Skovlund Pedersen sin stilling i april 2021. Han har i sin tid i fonden skabt markante resultater og været med til at bygge det fundament, Bikubenfonden står på i dag. Blandt andet gennem udviklingen af en moderne finansstyring samt erhvervelsen og aktivt medejerskab af virksomheden Enkotec A/S. I forbindelse med Henning Skovlund Pedersens fratrædelse indgik vi samarbejde med fondsmæglerselskabet Secure Spektrum, som siden har haft rådgivningsmandatet, mens vi træffer de endelige beslutninger om og eksekverer investeringer. Henning Skovlund Pedersen er siden sin fratrædelse som finansdirektør fortsat på nedsat tid som særlig rådgiver i fonden. Han bidrager dels til udviklingen af bygningen på Thoravej 29, dels som ansvarlig for den naturfaglige udvikling af Svanninge Bjerge.

Med købet af Thoravej 29 og udviklingen af et community for aktører på social- og kunstområdet så vi i 2021, at tiden var moden for en ny organisering af Bikubenfonden. I forbindelse med Henning Skovlund Pedersens fratrædelse udvidede vi fondens direktion, og chef for socialområdet Sine Egede Eskesen og chef for kunstområdet Mette Marcus indtrådte i direktionen sammen med adm. direktør Søren Kaare-Andersen. Sine Egede Eskesen og Mette Marcus har igennem ni år været med til at drive udviklingen med at flytte Bikubenfonden fra en klassisk ansøgerdrevet fond til i dag at være en katalytisk fond drevet af stærke samarbejder. Vi ser frem til i 2022 at fortsætte arbejdet med at videreudvikle Bikubenfonden i denne retning, hvor udviklingen af Thoravej 29 står centralt.

Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond. Vi ejer en række aktiver, som vi driver med forskellige mål for øje: aktiver til investeringsmæssig disposition og aktiver til fondsformål. 

Vores aktiver til fondsformål består af Svanninge Bjerge, der er et unikt skovområde, som vi primært benytter til aktiviteter på det sociale område. Herudover ejer vi tre kollegier med det hovedformål at tilbyde studerende en god base under deres studier og desuden med indsatsen ’Bo-Sammen’ allokerer 10 % af lejlighederne på to af vores kollegier til unge på kanten.

Til investeringsmæssig disposition har vi 2,0 mia. kr. placeret i noterede obligationer og aktier, investeringer i unoterede Private Equity og Private Debt fonde samt et direkte ejerskab af virksomheden Enkotec A/S.

Overskuddet af den indtjening, vores aktiver generer, danner grundlaget for vores uddelinger til aktuel scene- og billedkunst og udsatte unge på kanten af samfundet.

I vores investeringer tager vi afsæt i de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, FNs Global Compact og øvrige vedtagne internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse. Det betyder bl.a., at vi, når vi investerer, tager hensyn til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, og at vores investeringer ikke omfatter kontroversielle våben eller tobaksproduktion. I 2022 har vi besluttet tage det næste skridt mod, at bæredygtighed tænkes mere aktivt ind i hele koncernen. Her går vi i gang med en kortlægning af vores ageren i forhold til bæredygtighed, så vi ud fra den kan tage stilling til, hvor der er potentiale til forbedringer, og hvordan sådanne initiativer kan prioriteres og implementeres.

Den selvejende institution Sparekassen Bikuben blev stiftet i 1857. Bikuben var den første sparekasse, der både drev pengeinstitut og forsørgelseskasse. Den blev stiftet på et socialt motiv som en reaktion på samfundets behov for øget velfærd til den voksende arbejderklasse i København. Bikubenfonden uddeler i dag midler fra fondens afkast og formue primært til kunstneriske og sociale formål ud fra sparekassens grundtanker om samfundsengagement, nytænkning og hjælp til selvhjælp. 

I tidens løb er der sket sammenlægninger, fusioner, overtagelse af anden pengeinstitutvirksomhed mv., som har ændret Sparekassen Bikubens forhold og ejerskab. Mindre almennyttige fonde er udsprunget af disse aktiviteter og senere sammenlagt med andre lignende fonde. I 2010 blev Bikuben Fonden af 1989 sammenlagt med søsterfonden BG Fonden i en fond under navnet Bikubenfonden, der var en erhvervsdrivende fond. Bikubenfonden stiftede i 2001 Kollegiefonden Bikuben med det formål at bygge kollegier til unge under uddannelse, og siden 2016 har vi udlejet en del af kollegieboligerne til hjemløse unge. I 2019 fusionerede Bikubenfonden med Kollegiefonden Bikuben i den nystiftede erhvervsdrivende fond Bikubenfonden.

Bestyrelsen består af seks medlemmer, der vælges af bestyrelsen ved simpelt flertal for to år ad gangen. Medlemmer af bestyrelsen kan genvælges fem gange, hvorved bestyrelsesmedlemmer kan vælges i en periode på op til 12 år i alt. Medlemmerne af bestyrelsen vælger selv deres formand og kan vælge en næstformand. Bestyrelsesmedlemmer kan vælges til og med det år, hvori de fylder 69 og skal afgå som bestyrelsesmedlem senest den 1. maj i det år i hvilket, de fylder 70 år.

Når nye bestyrelsesmedlemmer skal udvælges, bliver der sat en grundig rekrutteringsproces i gang, ofte med uvildig ekstern assistance. Udvælgelsen tager udgangspunkt i, at der skal være de fornødne kompetencer i bestyrelsen inden for ledelse, investering, erhvervsdrift, kunst og sociale forhold.

Bestyrelsen arbejder ud fra principperne om god fondsledelse og varetager den overordnede ledelse af fonden. Bestyrelsen godkender strategier for såvel fonds- som investeringsvirksomheden. Den udarbejder rammerne for direktionens virke og kontrollerer, at disse overholdes, ligesom den virker som sparringspartner for direktionen. Bestyrelsen foretager en årlig evaluering af sit arbejde.

Bikubenfondens bestyrelse har i 2021 afholdt ni bestyrelsesmøder, herunder et strategimøde. Formandskabet har afholdt formøder med direktionen forud for bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsesmedlemmer modtager for det løbende bestyrelsesarbejde et fast grundhonorar på 200.000 kr. årligt. Formanden modtager tre gange grundhonoraret og næstformanden to gange grundhonoraret. Ingen bestyrelsesmedlemmer modtager herudover fra Bikubenfonden ekstra honorar.