Årsberetning 2020

For at sikre, at vi hele tiden arbejder på den bedste måde for de områder, vi er der for, har vi i de senere år arbejdet bevidst med at udforske og innovere vores filantropiske værktøjskasse. 2020 blev året, hvor vi for alvor kom i gang med at indgå nye typer af samarbejder og afprøve nye arbejdsmetoder.

På socialområdet igangsatte vi innovationsprocesserne Min Vej Hjem og Policy Lab og fik dermed skærpet vores fokus på at arbejde med systeminnovation på kommunal- og nationalpolitisk plan. På kunstområdet påbegyndte vi et udviklingsforløb for kunstinstitutioner sammen med en række samarbejdspartnere og undersøgte også billedkunstens betydning i tre kommuner for at styrke den politiske samtale om kunst.

I det kommende år vil vi fortsætte med at udvikle vores filantropiske værktøjer, så det i endnu højere grad understøtter vores mission om at nyskabe muligheder. En central del af den udvikling vil indebære at udforske, hvordan fysiske rammer bedst muligt kan understøtte vores samarbejder med aktører på social- og kunstområdet. At tænke de fysiske rammer ind er en naturlig følge af, at vi i efteråret 2020 solgte Fondenes Hus og i 2021 står overfor at skulle overtage nye lokaler på Thoravej 29 i Københavns Nordvestkvarter.

SALG AF FONDENES HUS OG KØB AF THORAVEJ 29
Med en vision om at etablere et nyt sted med fokus på samarbejde, udvikling og innovation solgte vi den 1. oktober 2020 Fondenes Hus til P+, Pensionskassen for Akademikere.

Tiden var på flere måder moden til et skift i de fysiske rammer for os. Da vi i 2013 overtog ejendommen på Otto Mønsteds Gade 5, var det med formålet om at fremme videndeling, kompetenceudvikling og at skabe et fagligt miljø på tværs af fonde. På det tidspunkt var der ikke nogen, som stod for facilitering af videndeling mellem fonde, men i dag findes Fondenes Videnscenter, som med stor professionalisme varetager den rolle og derud over også genererer viden selv. Samtidig peger vores egen udvikling som fond mod et skift i de fysiske rammer. I de syv år, vi har drevet Fondenes Hus, har vores aktiviteter og måder at samarbejde på ændret karakter, og det samme har vores krav til lokaler.

Vi har de seneste år været med til at sætte initiativer i gang, som vi følger tæt. Eksempler på det er Hjem til Alle alliancen, som vi er partner i og deler kontor med; Art Hub Copenhagen, et samlingspunkt for kunstnerisk udvikling med afsæt i billedkunsten og senest i 2020 vores samarbejde med teateret for kunstnerisk udvikling HAUT om residencyophold for scenekunstnere i Fondenes Hus. Det tætte samarbejde, vi har haft i de pågældende initiativer, vil vi gerne fokusere endnu mere på, og de fysiske rammer har stor betydning for, hvordan vi kan gøre det.

Med salget af Fondenes Hus har vi fået en unik mulighed for at tænke de fysiske rammer ind som en aktiv del af vores filantropiske arbejde. Vi tror på, at fysiske rammer har betydning for, hvordan vi kan agere som samarbejdspartner og tilbyde udviklingsrum for de indsatser og samarbejder, vi igangsætter.

Derfor var det også med stor glæde, at vi den 1. marts 2021 købte en bygning på Thoravej 29 i Københavns Nordvestkvarter. Kvarteret er et interessant udviklingsområde både for nye ejendomsprojekter og for kunstneriske og sociale formål. Bygningen rummer med sine knap 5000 kvadratmeter og fire etager utallige muligheder for at tænke bygningen ind i vores fremtidige filantropiske virke.

I anden halvdel af 2020 påbegyndte vi derfor i samarbejde med udviklings- og konsulentvirksomheden Nordic Development Corporation, arkitektfirmaet Cobe og Dansk Design Center et internt udviklingsforløb, hvor vi stillede skarpt på, hvordan vi vil bedrive fond i fremtiden, og hvad det stiller af krav til de lokaler, vi bor i. Arbejdet har været en naturlig forlængelse af den måde, vi har arbejdet på i 2020 på social- og kunstområdet, hvor arbejdet har båret præg af, at vi stiller udviklingsprocesser til rådighed for samarbejdspartnere og i langt højere grad end tidligere selv indgår som en aktiv sparrings –og udviklingspartner. Vores arbejde med at tænke fondens fremtidige virke sammen med lokalerne på Thoravej 29 fortsætter i 2021, og vi ser frem til i løbet af 2021 at dele vores fremtidsplaner.

MIN VEJ HJEM OG POLICY LAB: NYTÆNKNING AF OVERGANGEN FRA ANBRINGELSE TIL VOKSENLIV
På socialområdet igangsatte vi i 2020 to innovationsprocesser, Min Vej Hjem og Policy Lab, og dermed også en helt ny måde for os at arbejde med at skabe forandring på. Begge processer skulle bidrage til at nytænke overgangen fra anbringelse til voksenliv, men på to forskellige måder. På kommunalt niveau har vi arbejdet med at udvikle den kommunale praksis og på nationalt niveau med politikudvikling.

I Min Vej Hjem startede vi samarbejde med Dansk Design Center og i første omgang fem kommuner om at nytænke støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet. Efter første del af processen valgte to af kommunerne af fortsætte arbejdet på egen hånd, mens vi fortsatte samarbejdet med Aarhus, Horsens og Nordfyns Kommuner. De fik med afsæt i de unges behov samt hjælp fra designdrevne metoder og input fra eksperter, vendt deres nuværende praksis på hovedet og udviklet prototyper på nye løsninger i deres arbejde med gruppen af anbragte unge. Prototyperne skal testes i det nye år.

I Policy Lab gik vi, foranlediget af statsministerens nytårstale og et kommende udspil til et løft af anbringelsesområdet i Barnets Lov, i et politisk laboratorium sammen med Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår samt Foreningen af Døgn- og Dagtilbud. Vi havde en ambition om reelt at gentænke anbringelsesområdet med udgangspunkt i tidligere anbragte unges oplevelser af barrierer og potentialer i overgangen til voksenlivet. Sammen udviklede vi politiske anbefalinger, der ikke bare opfordrer til at ændre efterværnet radikalt, men hele tænkningen på anbringelsesområdet.

De to processer var oprindeligt tiltænkt som adskilte, men der viste sig hurtigt at være stærke synergier imellem de to. Imens de deltagende kommuner i Min Vej Hjem bidrog til et kommunalt ”virkelighedstjek” af anbefalingerne i Policy Lab, befrugtede anbefalingerne fra Policy Lab kommunernes arbejde i udviklingen af deres løsninger. I 2021 fortsætter vi næste fase med arbejdet med begge processer. Hvor kommunerne står foran at skulle teste deres potentielle nyskabelser i praksis i Min Vej Hjem, vil vi i samarbejde med Kraka Advisory og med input fra Policy Lab styrke anbefalingernes politiske gennemslagskraft ved at stille skarpt på området ud fra en lovgivningsmæssig og samfundsøkonomisk vinkel.

SYSTEMINNOVATION DER SÆTTER DE UNGE I FOKUS
Fælles for begge processer er, at tidligere anbragte unge hele tiden har stået i centrum for udviklingsarbejdet. Vi tror på, at deres stemmer er afgørende, hvis vi skal sætte ind de rigtige steder. Derfor har de også deltaget som eksperter i udviklingsarbejdet med deres levede erfaringer, ligesom de er omdrejningspunkt for de løsninger og anbefalinger, der er blevet udviklet.

Til at understøtte involveringen af de unge har vi arbejdet tæt sammen med De Anbragtes Vilkår, der arbejder med at løfte tidligere anbragte unges stemmer. For at styrke det formål samt deres organisation og arbejde med public affairs gav vi i 2020 De Anbragtes Vilkår en bevilling på 3,268 mio. kroner og fortsætter vores samarbejde med dem om Min Vej Hjem og Policy Lab i 2021.

Gennem de to processer har vi for første gang samlet politiske aktører, kommunale aktører og civilsamfundsaktører om at formulere designdrevne løsninger. Det har givet os en unik indsigt i de erfaringer, som de unge, socialrådgiverne i kommunen og de organisationer, der til dagligt arbejder politisk med området, står med. Erfaringerne har styrket vores bevidsthed om, at hvis vi vil skabe varige forandringer på socialområdet, må vi skabe systemiske løsninger, der går på tværs af sektorer.

Vi har med tilfredshed konstateret, at regeringen med sit udspil til Barnets Lov deler vores ambition om, at vi som samfund skal være der for de unge, indtil de har relationer, job og uddannelse og bolig. Vi mangler dog stadig at se nogle konkrete planer for, hvordan man forestiller sig at gøre det. Det kan de tre kommuners erfaringer i Min Vej Hjem og vores samarbejde med Kraka Advisory i næste fase af Policy Lab forhåbentlig bidrage med viden til. 

Vi vil fortsætte med at udvikle samarbejder på tværs af fagområder og sektorer for at nyskabe metoder og løsninger og på den måde fremme varige forandringer. Unges behov og deres oplevelser og erfaringer må og skal altid stå i centrum for løsningerne.

SOCIALT INVESTERINGSPROGRAM SKAL HJÆLPE HJEMLØSE UNGE OG SKABE SYSTEMFORANDRING
I regi af vores arbejde i Hjem Til Alle alliancen ser vi et lignende behov for at fokusere på systeminnovation.

I 2016 blev Hjem Til Alle etableret som en alliance mellem 19 forskellige partnere fra forskellige sektorer. Alliancens fælles mål var at nedbringe hjemløshed blandt unge gennem innovative løsninger og at skabe 2000 hjem til unge hjemløse på 10 år. Imidlertid er det gennem alliancens arbejde blevet tydeligt, at vi ikke kan få unge ud af hjemløshed blot gennem innovative boligløsninger. En række strukturelle forhold fastholder problemet med hjemløshed, og der er behov for at reformere det eksisterende hjemløsesystem.

Sammen med resten af alliancen arbejder vi derfor nu med en mere aktiv strategi, som på tværs af stat og kommuner og med deltagelse af boligsektor og civilsamfund kan fjerne de barrierer, der står i vejen for at lykkes med et nyt, fælles mål for alliancen; at stoppe hjemløshed i 2030.

I slutningen af 2020 indgik vi kontrakt med Hjem til Alle alliancen, Den Sociale Investeringsfond (DSI), Aarhus Kommune og Rådet for Sociale Investeringer om et socialt investeringsprogram - det første statslige af sin art i Danmark. Målet er at få flere unge hjemløse i Aarhus i egen bolig, bedre trivsel og, for de mest ressourcestærke, at komme i arbejde. Metoden bygger på Housing First modellen, som er en veldokumenteret metode til at tænke social støtte og bolig sammen.

Når vi vælger at arbejde med sociale investeringer som metode til at skabe systemforandring, er det med et fokus på at indfri resultater, der både skaber den ønskede forandring for borgeren og samtidig giver en økonomisk gevinst på de offentlige budgetter. Vi ser også metoden som et redskab til at udfordre de systemskabte barrierer, der er på det sociale område – hvor gevinsten af en indsats ikke altid høstes af den, der leverer og betaler for den.

Som fond yder vi lån til en leverandør, der tilbagebetaler pengene, når de opnår de aftalte resultater og modtager betaling fra kommunen. Dermed bruger vi vores kapital til at stille underskudsgaranti, og således geare andre investorer på området til at investere i programmet. I det sociale investeringsprogram i Aarhus har vi stillet 3 mio. kroner som underskudsgaranti. Programmet bliver igangsat i begyndelsen af 2021 og løber over de næste tre år. Vi ser frem til at se, hvilke erfaringer det vil kaste af sig dels i forhold til at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark, dels i forhold til at anvende sociale investeringer som metode.

LIVSMESTRING SOM VEJEN TIL JOB OG UDDANNELSE
På socialområdet arbejder vi også med at øge unge på kantens livsmestring som en vej til at opnå job og uddannelse. Livsmestring dækker over evnen til at mestre alle de krav, udfordringer og beslutninger, som hører med til det at blive voksen. At kunne skabe og fastholde relationer til andre, komme op om morgenen, sætte sig mål og forfølge dem og betale regninger til tiden.

Vi har i de senere år støttet en række indsatser, som er kendetegnet ved at samarbejde på tværs af aktører om at skabe løsninger, der kan øge de unges livsmestring. Grundkernen i indsatserne er bl.a., at de unge igennem attraktive fællesskaber og alternative læringsarenaer på længere sigt kan bygge bro til job og uddannelse. Et eksempel på det er Opgang2 i Aarhus. I de sidste tre år har de i samarbejde med Aarhus Kommune arbejdet med at styrke udsatte unge gennem værkstedsarbejde med drama, musik og billedkunst og dermed bygge bro til kreative og kulturelle virksomheder, der kan åbne dørene til praktik, job og uddannelse. Gennem værkstedernes kunstneriske processer bevæger de unge sig fra at være usikre på fremtiden til at kunne identificere og formulere fremtidsperspektiver. Nogle af de indsatser, vi de seneste år har støttet, er stadig i udvikling, mens andre begynder at vise interessante resultater. Resultater der, som Opgang2, bl.a. kan gøre os klogere på, hvordan det tværgående samarbejde kan spille en vigtig rolle for at støtte de unge i at få øje på muligheder, der kan lede dem videre til job og uddannelse.

UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED NORDISK KULTURFOND OM UDVIKLING AF KUNSTINSTITUTIONER
På kunstområdet arbejder vi med at nyskabe muligheder for kunstnere og kunstinstitutioner ved at støtte dem i at realisere deres potentiale. Som en del af vores fokus på at nyskabe muligheder for kunstinstitutioner indgik vi i 2020 et udviklingssamarbejde med Nordisk Kulturfond om at udvikle en metode, der skulle bidrage til at udvikle kunstinstitutioner. I samarbejde med Dansk Design Center udviklede vi et modulbaseret pilotforløb og inviterede festivalen CPH Stage, teatret Fix & Foxy og teatret for kunstnerisk udvikling HAUT til at deltage, fordi vi så, at de stod med et særligt udviklingspotentiale. I forløbet arbejdede de tre institutioner bl.a. med at udvikle egne forretningsstrategier og identificere konkrete udviklingsaktiviteter og muligheder for internationalt samarbejde.

Gennem et tæt samarbejde med Nordisk Kulturfond indtog vi en ny rolle, der satte os i spil som facilitator og sparringspartner for kunstinstitutionerne. Forløbet har vist sig at være en meningsfuld arbejdsmetode, fordi det har potentiale til at styrke kunstinstitutionerne på længere sigt. Derfor har vi sammen med Nordisk Kulturfond inviteret to billedkunstinstitutioner ind i et nyt udviklingsforløb i 2021, herunder Statens Museum for Kunst og ARIEL, som er en platform for udvikling og formidling af udstillinger centreret om feminisme og æstetik. Med det samarbejde ønsker vi at udvikle metoden og fortsætte arbejdet med at kvalificere institutionernes strategiske og forretningsmæssige muligheder og således skabe mere betydning for deres virke og dermed også for kunsten som helhed.

ATELIERPROGRAM FLYTTES TIL ART HUB COPENHAGEN OG ET NYT RESIDENCYFORMAT TOG FORM
Som følge af COVID-19 nedlukningen i foråret fik kunstnerne i vores atelierprogram aflyst performances og fremvisninger og forringet deres muligheder for at arbejde i atelieret. Vi valgte derfor at forlænge deres ophold med et halvt år og igangsatte samtidig en udviklingsproces, hvor kunstnerne sammen med en kunstrådgiver var med til at gentænke atelierprogrammet med fokus på bl.a. entreprenørskab og internationalt netværk.

Kunstnernes anbefalinger til et fremtidigt atelierprogram var bl.a. at sikre arbejdsro i en længere periode og at skærpe fokus på netværk og internationalt samarbejde. I mellemtiden solgte vi Fondenes Hus og dermed også muligheden for at disponere over lokalerne, som blev anvendt til atelierprogrammet, og der opstod et akut behov for at revidere programmet for 2021. Vi så en mulighed for at teste et to-go format, hvor kunstnere i egne atelierer kan være en del af programmet. Det vil vi afprøve i 2021. Desuden så vi en mulighed for at etablere et samarbejde med Art Hub Copenhagen, som arbejder med kunstnerisk udvikling og netop bygger på erfaringer fra vores atelierprogram. Fra 2021 vil vi fortsat stå bag atelierprogrammet, herunder udvælgelsen af kunstnerne i samarbejde med en ekstern jury, mens Art Hub Copenhagen fremover vil administrere programmet for os.

Med et fælles formål om at styrke rammer og processer inden for scenekunsten indgik vi i foråret 2020 samarbejdet HAUT x Bikubenfonden Residency Pop-Up sammen med teatret for kunstnerisk udvikling HAUT. Med samarbejdet ville vi teste, hvilket potentiale et længerevarende studio residency har som katalysator for nyskabende scenekunst. I alt havde seks scenekunstgrupper residency i Fondenes Hus i løbet af de to måneder, vi testede initiativet. HAUT udgav efterfølgende en publikation, der belyste kunstnergruppernes oplevelser af deres ophold. Erfaringerne viste, at scenekunstneres muligheder for kunstnerisk udvikling er begrænsede, og at de ofte mangler et sted at være over længere tid, hvor der er plads til at udvikle ideer og mulighed for kunstnerisk sparring.

I 2021 arbejder vi videre med muligheden for at udvikle et kurateret residencycenter for kunstnerisk udvikling i København for at give scenekunstnere de tiltrængte rammer til at opkvalificere deres kunstneriske praksis og modne kunstneriske projekter.

KUNSTENS BETYDNING SKAL PÅ DEN POLITISKE AGENDA
Med vores overordnede formål om at styrke kunstnere og kunstinstitutioners muligheder for at realisere deres potentiale, ser vi også, at der er et behov for at styrke bevidstheden og samtalen om kunstens betydning på et politisk niveau.

For at skabe et videngrundlag for det, satte vi i foråret 2020 et samarbejde i gang med rådgivningsvirksomheden Seismonaut og kommunerne Aalborg, Odense og Vejle. Sammen udviklede og testede vi en ny metode, som undersøger, hvad billedkunsten kan betyde for dem, som oplever den. Vi anvendte en kvalitativ metode, som er udviklet med inspiration fra det omfattende britiske forskningsprojekt ’The Cultural Value Project’, og som vi ønskede at teste i en dansk sammenhæng. Seismonaut gennemførte den kvalitative undersøgelse, der var baseret på observationer, interviews og samtaler med 60 besøgende i alderen 15 til 81 år, på tre kunstmuseer i de tre kommuner.

Undersøgelsen viste bl.a., at kunst kan stimulere vores følelser, tanker og dannelse. Den kan give os anledning til at reflektere over livet, etablere ståsteder eller blive udfordret på vores opfattelse af verden. Resultaterne offentliggjorde vi i rapporten Billedkunstens Betydning, som vi lancerede i samarbejde med KL i slutningen af 2020 som en anledning til at sætte kunstens betydning på dagsordenen i kommunerne. Med undersøgelsen ønskede vi at bidrage til og inspirere politisk og administrativ praksis, så samtalen om kunstens betydning og vores kunstinstitutioner ikke kun beror på kvantitative data om besøgstal og entréindtægter, men også vægter de kvalitative indsigter i tanker, følelser og dannelse, som vi oplever i mødet med billedkunsten.

Den politiske samtale er også udgangspunktet for de kaffeklubber, vi arrangerer i samarbejde med Charlottenborg Kunsthal. Charlottenborgs Kaffeklub er et rum, hvor den politiske verden møder kunstmiljøet til en åben samtale om visionerne for fremtidens kulturpolitik og kunstnerisk dannelse. Formålet med kaffeklubben er at styrke udbredelsen af kunsten i Danmark og at skabe forståelse for kunstens betydning for mennesker og samfundet.

Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med Charlottenborg Kunsthal og byde velkommen til flere kaffeklubber i 2021 og i det hele taget fortsætte arbejdet med at styrke den politiske samtale om kunsten både i kommunerne og på nationalt plan.

ET FORNUFTIGT ØKONOMISK ÅR TRODS COVID-19 KRISEN
Vi gik ind i 2020 efter at have afsluttet et år med vores hidtil højeste afkast på 232,4 mio. kroner i 2019. Vi forventede ikke, at vi ville nå samme højder i 2020 – slet ikke set i lyset af situationen med COVID-19 – men trods et år, hvor vi såvel i Danmark som i verden i øvrigt har været udfordret af den verdensomspændende epidemi, har vi alligevel formået at skabe et fornuftigt resultat.

I 2020 opnåede vi et samlet investeringsresultat på 137,2 mio. kroner og et nettoresultat på 112,4 mio. kroner. Disse resultater har givet os råderum til at holde et relativt højt bevillingsniveau på 82,3 mio. kroner i 2020 på trods af COVID-19 krisen.

At vi på trods af de pressede forhold på det økonomiske marked har formået at skabe et fornuftigt resultat, tror vi i høj grad skyldes vores langsigtede investeringsstrategi. Siden 2004 har vi konsekvent øget vores investeringer i Private Equity og Private Dept fonde, så vores beholdning i dag i overvejende grad er centreret om unoterede papirer. Vi har valgt at anlægge en langsigtet strategi af flere forskellige årsager. For det første har vi erfaret, at vi med strategien kan opnå et relativt højere afkast, end det ville være muligt ved en mere traditionel investeringsstrategi, og så har strategien været med til at sikre nogle mere attraktive afkast i nul-rentesamfundet. Endelig spiller den langsigtede tilgang godt sammen med vores uddelinger, der i stigende grad er blevet af længerevarende karakter, fordi den sikrer os en mere stabil udvikling i vores afkast. Med det investeringsresultat vi har opnået i 2020, har strategien vist sig at være robust i en situation som COVID-19 epidemien og ikke mere risikabel end mere traditionelle investeringsstrategier, der primært baserer sig på noterede papirer.

COVID-19 KRISEN INSPIREREDE TIL NYTÆNKENDE KUNSTNERISKE FORMATER OG SOCIALE INDSATSER
For at støtte vores bevillingsmodtagere mest muligt til at komme igennem COVID-19 krisen valgte vi tidligt i forårets nedlukning at igangsætte en række initiativer. Vi stillede først og fremmest sikkerhed for vores bevillingsmodtagere om, at bevillingerne ikke blev tilbagetrukket og støttede op om, at aktiviteter i indsatserne blev tænkt om. På socialområdet gav vi COVID-19 relaterede bevillinger til organisationer, der havde behov for en digital omstilling, og på kunstområdet uddelte vi ekstrabevillinger til allerede støttede indsatser, der var startet op, men måtte afbrydes, udsættes eller nytænkes i digital version pga. sundhedsmyndighedernes restriktioner. Herudover så vi et behov for, at vores bevillingsmodtagere blev klædt så godt på som muligt til at håndtere de administrative spørgsmål, krisen medførte. Vi tilbød dem derfor gratis rådgivning ved vores revisor og advokater med henblik på bl.a. at skabe overblik over hjælpepakker og ret og pligt i forbindelse med aflyste arrangementer.

Ved vores ansøgningsrunde på kunstområdet i foråret åbnede vi også op for at støtte indsatser, der på nyskabende vis kunne skabe kunstoplevelser, som kunne opleves af et publikum under COVID-19 krisens delvise genåbning af samfundet. Med det fokus var vi en del af det fælles fondsinitiativ Sammen om kunsten, der sammen med Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og kulturministeren inviterede kunstbranchen til at bruge COVID-19 krisen som motor for at nytænke formater og kunstoplevelser, der også kunne gavne kunsten på længere sigt. Ud over at vi alle fik mulighed for at opleve kunst trods COVID-19 restriktioner, opfattede vi fondssamarbejdet som meget positivt i sig selv. Det var første gang, at de fonde, der arbejder med kunst, stod sammen om et fælles formål om nyskabelse og kunstnerisk udvikling. Det håber vi, at vi kan fortsætte med i fremtiden, for det er med til at synliggøre kunsten som et vigtigt område at prioritere. Vi ser frem til, at udvalgte best cases offentliggøres i foråret 2021 til inspiration for feltet.

På socialområdet gik vi sammen med Tuborgfondet og Tænketanken Mandag Morgen om at kortlægge COVID-19 krisens innovationskraft blandt frivillige sociale foreninger og sociale tilbud. I efteråret præsenterede vi sammen en analyse, der var baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 900 organisationer og suppleret med bl.a. ekspertinterviews og konkrete cases. Undersøgelsen viste bl.a., at 8 ud af 10 organisationer havde gennemført innovationer under nedlukningen, og at knap halvdelen havde afprøvet ideer, som de havde liggende i skuffen fra før nedlukningen. Undersøgelsen viste også, at det tværgående samarbejde på socialområdet undergik en nærmest radikal udvikling under nedlukningen, hvor en ud af fire angav, at de havde samarbejdet med flere eksterne aktører end før krisen. Med undersøgelsen så vi, at der generelt var sket en hurtig og effektiv omstilling, og vi håber, at vi på socialområdet kan bygge videre på de læringer, så vi kan fremme samarbejdet på tværs til gavn for socialt udsatte.

2020 var på alle måder et udfordrende år, hvor der blev vendt op og ned på hverdagen, som vi kender den. Men det blev også et år, hvor vi som samfund for alvor så vigtigheden af, at vi i Danmark har sociale indsatser, der tager sig af de svageste, og hvor vi tydeligt mærkede, at vi manglede kunsten i vores hverdag.

I Bikubenfonden blev det et år, hvor vi lærte en masse om os selv som fond i sammenspil med andre og de arbejdsmetoder, vi anvender. Det blev også et år, hvor vi med forberedelserne til købet af Thoravej 29 tog et stort skridt i retningen af et nyt Bikubenfonden, som vi ser frem til at videreudvikle i 2021.

Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond. Vi ejer en række aktiver, som vi driver med forskellige mål for øje: aktiver til investeringsmæssig disposition og aktiver til fondsformål.

Vores aktiver til fondsformål består af Svanninge Bjerge, der er et unikt skovområde, som vi primært benytter til aktiviteter på det sociale område. Herudover ejer vi tre kollegier med det hovedformål at tilbyde studerende en god base under deres studier.

Til investeringsmæssig disposition har vi 1,6 mia. kr. placeret i noterede obligationer og aktier, investeringer i unoterede Private Equity og Private Debt fonde samt et direkte ejerskab af virksomheden Enkotec A/S.

Bikubenfonden er en del af det omgivende samfund. Vi lever af den indtjening, vores aktiver genererer, hvoraf overskuddet danner grundlaget for vores uddelinger til aktuel scene- og billedkunst og udsatte unge på kanten af samfundet.

FNs verdensmål sætter en ramme for, hvordan man kan understøtte en bæredygtig samfundsudvikling.
I Bikubenfonden har vi fokus på at følge og afdække, hvordan vores aktiver på forskellige niveauer allerede bidrager eller kan komme til at bidrage til denne udvikling. Via vores omlægning til vildskov i Svanninge Bjerges 500 ha store område arbejder vi f.eks. målrettet med det 15. verdensmål, der handler om at ’beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land (...) og bekæmpe tab af biodiversitet’. Mens samtlige uddelinger og samarbejder på det sociale område, hvor vi arbejder for at løfte udsatte unge fra kanten, relaterer sig til FNs verdensmål med fokus på social bæredygtighed. I forbindelse med vores aktiver har vi inddraget vores kollegier i arbejdet med at nedbringe hjemløshed, så udsatte unge får et bedre udgangspunkt for at kunne gennemføre en uddannelse – et tiltag, der relaterer sig til det 4. verdensmål, der handler om at ’sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring’.

Den selvejende institution Sparekassen Bikuben blev stiftet i 1857. Bikuben var den første sparekasse, der både drev pengeinstitut og forsørgelseskasse. Den blev stiftet på et socialt motiv som en reaktion på samfundets behov for øget velfærd til den voksende arbejderklasse i København. Bikubenfonden uddeler i dag midler fra fondens afkast og formue primært til kunstneriske og sociale formål ud fra sparekassens grundtanker om samfundsengagement, nytænkning og hjælp til selvhjælp. 

I tidens løb er der sket sammenlægninger, fusioner, overtagelse af anden pengeinstitutvirksomhed mv., som har ændret Sparekassen Bikubens forhold og ejerskab. Mindre almennyttige fonde er udsprunget af disse aktiviteter og senere sammenlagt med andre lignende fonde. I 2010 blev Bikuben Fonden af 1989 sammenlagt med søsterfonden BG Fonden i en fond under navnet Bikubenfonden, der var en erhvervsdrivende fond. Bikubenfonden stiftede i 2001 Kollegiefonden Bikuben med det formål at bygge kollegier til unge under uddannelse og at udleje en del af kollegieboligerne til hjemløse unge. I 2019 fusionerede Bikubenfonden med Kollegiefonden Bikuben i den nystiftede erhvervsdrivende fond Bikubenfonden.

Bestyrelsen består af seks medlemmer, der vælges af bestyrelsen ved simpelt flertal for to år ad gangen. Medlemmerne af bestyrelsen vælger selv deres formand og kan vælge en næstformand.

Når nye bestyrelsesmedlemmer skal udvælges, bliver der sat en grundig rekrutteringsproces i gang, ofte med uvildig ekstern assistance. Udvælgelsen tager udgangspunkt i, at der skal være de fornødne kompetencer i bestyrelsen inden for ledelse, investering, erhvervsdrift, kunst og sociale forhold.

Bestyrelsen arbejder ud fra principperne om god fondsledelse og varetager den overordnede ledelse af fonden. Bestyrelsen godkender strategier for såvel fonds- som investeringsvirksomheden. Den udarbejder rammerne for direktionens virke og kontrollerer, at disse overholdes, ligesom den virker som sparringspartner for direktionen. Bestyrelsen foretager en årlig evaluering af sit arbejde.

Ved bestyrelsesmøde den 18. juni 2020 vedtog bestyrelsen enstemmigt en ændring af §6 i Bikubenfondens vedtægter. Ændringen indebar, at antallet af genvalgsperioder for medlemmer af bestyrelsen blev forhøjet fra fire til fem, hvorved bestyrelsesmedlemmer kan vælges i en periode på op til 12 år i alt. Den vedtægtsbestemte aldersgrænse for medlemmer af bestyrelsen blev tilsvarende hævet fra 68 år til 70 år, således at et bestyrelsesmedlem kan vælges til og med det år, hvori de fylder 69 og skal afgå som bestyrelsesmedlem senest den 1. maj i det år i hvilket de fylder 70 år.

Bikubenfondens bestyrelse har i 2020 afholdt ni bestyrelsesmøder; fire fysiske møder, to digitale møder, to skriftlige møder og et strategimøde. Herudover har formanden og næstformanden deltaget i møder forud for de fire fysiske bestyrelsesmøder.

Bestyrelsesmedlemmer modtager for det løbende bestyrelsesarbejde et fast grundhonorar på 200.000 kr. årligt. Formanden modtager tre gange grundhonoraret og næstformanden to gange grundhonoraret. Ingen bestyrelsesmedlemmer modtager herudover fra Bikubenfonden ekstra honorar.