Art Hub Copenhagen

International kunstinstitution og samlingspunkt i København med fokus på kunstnerisk forskning, produktion, udvikling og formidling.
Toggle text

I Bikubenfonden har vi en vision om at styrke den danske billedkunstscene og betingelserne for kunstnerisk udvikling og produktion, og det er med hensigten om at skabe innovative rammer for samtidskunstens udfoldelse, at vi har initieret Art Hub Copenhagen. 

Institutionen, der i 2018 blev etableret som selvstændig forening, har til formål at støtte og fremme yngre, professionelle billedkunstnere; udvide og kvalificere den offentlige samtale om kunstnerisk praksis og styrke kunstnerens stemme i vores samfund. 

Med særligt fokus på kunstnerisk forskning, produktion, udvikling og formidling er ambitionen at tilbyde yngre kunstnere faciliteter og faglig sparring til kunstnerisk udvikling, netværksdannelse, research og produktion af nye værker. Desuden arbejder Art Hub Copenhagen for at bringe aktører på tværs af faglige discipliner og geografi sammen. Læs mere her

Art Hub Copenhagen har i øjeblikket til huse i midlertidige lokaler på Halmtorvet 27, men vil flytte til Thoravej 29 i Københavns Nordvestkvarter, hvor vi i øjeblikket er i gang med at en større ombygning og etableringen af et community. Læs mere her

Baggrund for etableringen af Art Hub Copenhagen
Toggle text

For at afdække de udfordringer, der omgiver det danske billedkunstfelt og de potentialer, der er for at udvikle scenen, iværksatte vi i efteråret 2016 en større undersøgelse af billedkunstens rammer i Danmark. Undersøgelsen udpegede potentielle indsatser inden for kunstproduktion, netværk, videndeling, formidling og organisering på billedkunstområdet. Disse tematikker blev udfoldet i rapporten Kunstens Rammer – nyskabelse af muligheder for kunstnerisk udvikling i Danmark, der udkom i maj 2017. Rapporten anbefalede blandt andet et fysisk samlingspunkt med potentiale for tværfaglige samarbejder og pegede samtidig på nødvendigheden af at styrke internationale relationer. Du finder rapporten her

For at konkretisere forskellige scenarier for indhold, struktur og organisering af et fysisk samlingspunkt iværksatte vi, som opfølgning på rapporten, en række workshops og dialoger med kunstnere, kunstinstitutioner, fonde og andre aktører i og omkring den danske kunstscene. Deres forslag blev til scenariet for Art Hub Copenhagen – en vision om at skabe et internationalt førende samlingspunkt i København. Det er dette scenarie, der i dag er i fuld gang med at blive realiseret.

Kontakt
Dina 1
DINA VESTER FEILBERG
KUNSTCHEF
+45 26 84 93 48
dvf@bikubenfonden.dk
Dina 1
DINA VESTER FEILBERG
Dina er overordnet ansvarlig for Bikubenfondens arbejde med indsatser og systemforandring på kunstområdet.

TILLIDSHVERV
Foreningen Thoravej 29 (bestyrelsesmedlem)
Art Music Denmark (bestyrelsesmedlem)
Fonden af 28. februar 1970 (bestyrelsesmedlem)
Holbæk Kunsthøjskole (medlem af skolerådet)
Teatercentrum (bestyrelsesmedlem, udpeget af Kulturministeren)
Philea (medlem af styregruppe)
Art Hub Copenhagen (bestyrelsesmedlem)
Sådan kommer du i dialog

Ønsker du at komme i dialog med Art Hub Copenhagen om nogle af deres aktiviteter eller indsatser, finder du kontaktinfo her